- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
346

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1908 - Rudolph Bergh: Om Mode og Reklame, særlig i Kunst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

346

Om Mode og Reklame, særlig i Kunst 346

tværtimod ikke indeholder noget som helst andet end
Kendsgerninger, som atter og atter gentager sig.

Det er jo heller ikke noget specielt for Kunsten, men noget
langt mere alménmenneskeligt, hvorom det her drejer sig; blot
er denne Sag desto sørgeligere, jo højere aandeligt Gebet man
bevæger sig paa. Og her foreligger en kulturel Opgave af stor
Betydning, en Opgave, som egentlig er at løse paa ethvert Gebet
undtagen det rent videnskabelige.

En Elite af Mennesker skulde endelig engang slutte sig
sammen og belære Folket. Først og fremmest belære det om, hvad
alt Efteraben er for en jammerlig Ting, hvor selvfornedrende det
er blot at gøre alt efter, hvad de andre gør. Man vil saavist
aldrig naa at gøre hele Menneskeheden til lutter selvstændige
Aander, men man kunde dog væsentligt modarbejde det rene
Efteraben ved at ironisere over det latterlige deri — man er aldrig
gerne latterlig — og ved at prædike: Lærer at klæde eder, ikke
ved at lade eder imponere af, hvad Moden byder og hvad eders
Skrædder siger, men ved med eders egne Øjne at se, hvad der
passer for eder! Lærer at foragte Reklamen; hvis I undlader at
købe just de Ting, der gøres den stærkeste Reklame for, og hvis I
gør andre opmærksomme paa Smagløsheden, Garantiløsheden og
Latterligheden af al simplere Reklame og paa den Fordyrelse af
Varerne, som den fører med sig, saa gør I noget godt. Handlede
man i Almindelighed derefter, saa vilde den modbydelige smarte
Amerikanisme, vi nu har i Forretningsverdenen, væsentlig
indskrænkes. Og lærer saa videre, hvor usselt det er: over for et
Kunstværk at læse sig sin Mening til i et eller andet Blad!
Kunstens Historie lærer jo dog til fulde, at Journalisterne, hvor
Talen har været om et ægte, nyt, stort Talent, i Reglen har taget
fejl og modarbejdet det, og til Gengæld har de hundrede og atter
hundrede Gange udgivet det værdiløseste Glimmerstads for Guld.
De har paa Kunstens Omraade gjort langt mere Skade end Gavn,
og man kan som Regel gaa ud fra, at de er paa den forkerte
Side. (Man tænke som nærmestliggende Eksempler blot paa, hvad
Journalister har skrevet sammen om Brahms i hans yngre Dage,
eller hvad den berømte Hanslick har skrevet om Wagner!). Lærer
at danne eder selv en Mening; er den end nok saa forkert, saa
er den dog mere værd end en, I blot har læst eder til! Og hav
altid Mistillid til den Art Kunst, med hvilken der drives det store

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:12:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0358.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free