- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
352

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1908 - Karl Madsen: Den engelske Udstilling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

352

Den engelske Udstilling 352

Til Nabo har det et af Udstillingens Pragtstykker, Lawrences
Portræt af Miss Farren, sikkert et af hans bedste. Det er
glimrende sat op, saa effektfuldt som vel muligt. Med de høje Lys i
Solskæret over den hvide Dragt korresponderer de Lys, der er
spredte i Luften, som danner Figurens Baggrund, ganske
fortrinligt. Men dette glansfulde Bravurnummer hører dog til det paa
Udstillingen, som næppe vinder ved gentagne Besøg og nærmere
Betragtning. Med al sin blændende Virtuositet og solide Dygtighed
er Lawrence som Kunstner et godt Stykke under sine store
Forgængere. Repræsentationsportrættet af Viscount Castlereagh er
udmærket godt gjort, men alligevel i ingen Henseende synderligt
tiltrækkende. Hoppner er egentlig morsommere. Hans store
Familiebillede har alt for røde Kinder, men en Hund, der er
mesterligt malet. Og med al sin Snurrighed og sine Mangler i Farven
har Billedet af Børnene ved den nedgaaende Sol noget friskt og
fornøjeligt.

Ogsaa Englands to store Landskabsmalere præsenterer
Udstillingen for os. Det bedste af Turners Landskaber er et
Ungdomsbillede, Kilgarran Castle, et nydeligt behandlet Billede, hvis
romantiske Mystik og duftige Clair obscur minder om de gamle
Klassikere, om Claude og om Rembrandt. Værdien af Turners
senere Digtersyner vil næppe kunne opfattes tilstrækkelig klart
gennem de to Billeder fra hans sidste Aar.

Udstillingen har et smukt og anseligt Billede af Constable.
Mellem Portrætterne fra det 18de Aarh. virker det stærkt med
kraftig Smag af frisk Natur. Det er friskt og dygtigt i
Behandlingen, Staffagen er fortrinlig, Kompositionen god, der er smukke
Partier i Luften, i Baggrundsbakkerne, i Træerne, der er ogsaa nogle
Brunheder — især i Forgrunden, — og nogle Grelheder, — især
Partiet med det blaagrønne Træ over Møllen til venstre. Det er
meget godt, men Constable kan dog være endnu meget bedre.
I Virkeligheden kan ingen af hans hjemmemalede Billeder maale
sig med hans vidunderlige Skitser og Studier. Der hænger en
rig Samling af dem i et af Værelserne i South Kensington
Museet, og det er vistnok et af de Steder, hvor enhver dansk
Kunstven føler størst Glæde og Begejstring over engelsk Kunst.

Især hvis han har haft Lejlighed til at se en Smule af
engelsk Natur. Som mange skylder jeg en flink Landsmand i
London Tak for ogsaa at have haft denne Nydelse. Paa den lange

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:12:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0364.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free