- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
351

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1908 - Karl Madsen: Den engelske Udstilling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den engelske Udstilling

351

desværre aldrig kendt. Portrættet af Baronesse Dacre med den
blegrøde, hermelinsbræmmede Kappe fører let Tanken hen paa
Portrætter eller Studiehoveder af Marstrand, thi det var uden
Tvivl netop saaledes, at Marstrand ønskede og drømte om at
kunne behandle et Hoved, et Haar, en Dragt, men al hans tunge
Strid for at naa dertil vedblev at være forgæves.

Ikke alene for Reynolds, ogsaa for mange af de mindre store
engelske Portrætmalere, synes det sikre Mesterskab at være let
vundet Fuldt saa meget som et Besøg i London synes denne
Udstilling mig at give Besked om Romneys og Raeburns Værd.
Romney er ulige, han kan forfalde til Attituderne og misbruge
Sukkeret. Af hans Dameportrætter her paa Udstillingen er
maaske det elegante lille Billede i dansk Privateje (Nr. 35) det mest
vindende. Men Portrætet af Drengen med Hunden er fortrinligt;
det virker friskt og fornøjeligt med sine smældende Farver: den
røde Stol, de røde Sko, den kraftigt — maaske lidt vel kraftigt — blaa
Luft. Og endnu fortrinligere — et af Udstillingens virkelige
Mesterværker — er Portrættet af John Walter Tempest med den graa
Hest. Det har glimrende stilfuld Holdning i sine Linier og i sine
Farver, Blikket i den unge Herres smukke Hoved er levende
og sjælfuldt, og det er udmærket fast og dygtigt malet. Raeburns
Behandling kan have en saa uforskammet overlegen Sikkerhed
og Bredde, at den bringer Frans Hals i Erindring. Paa det
udmærkede Portræt af Sir Maxwell i den røde Uniform er det
Hænderne, der minder om Frans Hals, i det indtagende Portræt
af Lady Maitland hele den lette, skitsemæssige Behandling, i
Portrættet af Mrs Mackenzie især det sorte Sjal over det prikkede
Kattuns Tørklæde, et af Udstillingens mest imponerende Stykker
mesterlig Teknik. Maaske er dog her selve Karakteristikken af den
velvillige gamle Dame noget let antydet. Langt større Finhed og
Dybde har Karakteristikken i Billedet af Kunstnerens Hustru,
som sidder upyntet med Armene sammenlagte over den
brunt-violette („leverbrune"?) Overkjole. Der er en egen tækkelig
Fordringsløshed over dette sjælfulde Billede med dets noget dystre
Farver og meget nedstemte Luft; — som naturligt er —
vidner det fremfor noget af Udstillingens andre Billeder om Varmen
af Kunstnerens personlige Følelser for sin Model. Ved disse gode
Egenskaber kan Billedet sikkert her i Danmark paaregne at finde
særlig mange Venner.

24*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:12:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0363.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free