Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1908 - K. A. Wieth-Knudsen: Johan Svendsen som Komponist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
527 Johan Svendsen som Komponist
Ord ikke, som det egoistiske, at ligne ved en midtpunktflyende
Kraft, men snarere, som de sympatiske Instinkter (f. Eks.
Beundring og Heroisme) ved en midtpunktsøgende Kraft; i Musiken
genfinder Tusinder af Individer hverandre, hvem Kampen for
Tilværelsen ellers skiller ad, — ja denne Kunstart er til den
Grad begrundet i en Fællesskabs- og Samhørighedsfølelse, at
dens Resultater umiddelbart kan udveksles og opfattes inden for
i det mindste alle Nationer af europæisk Oprindelse. Musiken
har saaledes ikke alene bidraget til at holde Racen sammen i
Kampen for sin Bestaaen (ikke for intet er f. Eks. de første
danske Musikinstrumenter, Lurerne, saa at sige Krigsredskaber!),
men den knytter nu til Dags endog umiddelbare Baand mellem
Nationerne, hvilket viser, at den rækker længere og bunder
dybere end Sproget og Literaturen.
Et af de mest slaaende Nutidseksempler herpaa er
Komponisten Johan Svendsen. Baade hans Liv og hans Værker vidner
herom, saa vel som om den Kendsgerning, at hele hans
Kunstnernaturel, som vi skal se, maa have dybe Rødder i utalte
Slægter, der har levet i Tusinder af Aar før vor Tidsregning.
Da den unge Svendsen havde lært af sin Fader
(Militærmusiker i Kristiania), hvad denne kunde, drog han 23 Aar
gammel til den musikalske Tyskheds daværende Centrum, Leipzig,
hvor han gennemgik Konservatoriet 1863—67. Det allerede der
kraftigt spirende Kompositionstalent kom til Gennembrud i Paris
de følgende Aar, groede frejdigt under Impulser fra Rejser i
Amerika og Tyskland, og udfoldede hele sin Pragt efter hans
Tilbagevenden til Norge 1873—84. Og dog var dette dybt
musikalske Temperament, trods sin universelle og nationale Kraft,
allerede ved sin Fremtræden saa egenartet, at det ikke kan have
sin Oprindelse alene i den nyere Tids Kultur. Naar man siger
„Griegsk" om Musik, saa betegner man derved en let kendelig
Maner, der — selv om den er sat i System af Grieg — dog i det
væsentlige grunder sig paa de senere nationale Instrumenters
obstinate Bas og enstonige Melodiføring. Man siger derimod
sjælden „Svendsensk", thi dette Begreb omfatter et je ne sais
quoi, som kun en skarp Analyse af væsentlige Træk i hans
Værker kan bringe for Dagen. Sagen er, at medens Griegs
musikalske „Norskhed" som oftest fremtræder paa en Gang
søgt og ukultiveret, er den hos Svendsen til den Grad optaget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
