Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1908 - Jens Thiis: Eugène Delacroix
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
551 Eugéne Delacroix
Løve og Kanin (Louvre).
„Dette liv på feltfod — skriver han — disse lange ridt, disse
elver, som passeres svømmende mellem geværskud — thi i dette
land findes hverken broer eller båder — alle disse et
eventyrligt livs sindsbevægelser og uro greb mig dybt."
Og racens skjønhed begeistrede ham; han mente i den at
ha gjenfundet den antike skjønhed lys levende.
„Men endnu en fornøielse havde jeg — siger han —
studiet af de arabiske heste. De har under den hjemlige himmel
et særpræg af stolthed, af energi, som de taber, når de bytter
klima. Meget ofte hænder det, at de kaster sin rytter af for at
hengi sig til blodige kampe sig imellem, som varer i timevis.
De hugger tænderne i hinanden, så det er en lyst (iis se
prennent a belles dents), lig tigere, og intet kan skille dem ad.
Pusten, som står dem hæs og brændende ud af de
skarlagens-røde næsebor, som åndedrættet fra et lokomotiv, deres manker
som flagrer om dem, eller er fastklistret til kroppen af blod,
deres vilde skinsyge, deres dødelige nag — alt hos dem,
legems-bevægelser og karakter — hæver sig til poesi"1).
’) Citeret etter Th. Silvestre, Histoire des artistes vivants, p. 66.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
