Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1908 - Jens Thiis: Eugène Delacroix
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
552
Eugéne Delacroix
Algierske Kvinder i harem, (1834) Louvre.
Hele sit malerliv igjennem vedblev Delacroix at dyrke hesten,
dens mod og dens lidenskab, dens smidighed og dens glatte
skinnende pels. Han malte store historiebilleder af Frankriges
historie væsentlig for at forherlige Karl den Dristiges sorte
stridshingst i slaget ved Nancy eller for at lade den hvide skimmel,
som Ludvig den Hellige rider i stormen over broen ved
Taille-bourg, udfolde sin overnaturlig brede bringe og søndertrampe
Rendens skarer. Og når han maler Hunnernes hærjende tog hen
over civilisationen, så er det først og fremst Attilas frygtelige
stridshingst, han maler, dette dyr som med slangebugtet hals og
vaiende manke sprænger frem og støder død og forfærdelse frem
af sine næsebor1)
Og som han elskede hestens vildhed, elskede han rovdyrets
spænstighed og blodtørst. Han blev ikke træt af at male blodige
dyrekampe, hester og hester imellem, løver og ryttere, løver og
slanger. På et af hans ypperste lithografier ser man en væltet
’) Det var Thiers, der som minister skaffed Delacroix bestillingen på den række
dekorative malerier i Deputerkammerets bibliothek, hvortil Attila hører. Da en af de
deputerte erklærte overfor billedet, at slig en hest havde han aldrig i sine levedage set,
som den Delacroix der havde malt, gav Thiers ham det rette svar: „Vous voulez
done avoir vu le cheval d’Attila?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
