Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1908 - A. G. Chater: Det irske Teater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
574
Det irske Teater
om godt og ondt er ukendte og ufattelige. Det er bygget paa
Sagnet om Oisins (Usheen, Ossians) Genkomst til Irland, efter at
han i 300 Aar har levet i Ungdommens Land (Tir-na n-Og) og andre
Elverlands-Øer med en Hustru af Siderne (de udødelige, Feerne).
Den gamle Kriger, som nu er „veg og fattig og blind og ligger
paa Verdens Ambolt" finder alle sine Fæller borte, og
Kristendommen hersker i Landet St. Patrick prøver at omvende ham;
men Oisin har sine Minder om de gamle Dage, paa Jorden og
ud over den, og han vil heller „dvæle i Feniernes Land, om de
er i Flammer eller i Fest," end bede og faste, „de Ting, jeg hader
mest af alle," og som den hellige Mand paabyder.
Kort efter kom et Bind Lyrik „Homeward Songs8 af „A. E.u
{George Russell). Disse to Forfattere, der navnlig er lyriske
Digtere, begge med stærk Hang til Mystik, hyldes som Bevægelsens
Førere. Nogle Vers fra et af „A. E."s Digte1) vil vise, hvordan
en moderne Mystiker søger til den gamle Hedendom for at
udtrykke en Stemning, vi plejer at regne for særlig keltisk.
Og de røde Læber hvisker: „nu er Verden mødig. Gaa;
det er Livets Skumringsstunder, Tid at lade Ploven staa.
Selve Solens Lys er mattet, før det ler i Duggens Leg,
og dens Guld er blegt og falmet, naar det falder paa dig.
Er end mildt din Piges Bryst, et mildere Bryst er nsr!
hvad er hendes Øjnes Stjærner mod de klare Stjærners Skær?
Gløder Blomstens Aasyn højt, hvem kysser Skyggen bleg og graa?
Skønhed over Skønheds Fylde kalder al dit Hjærtes Traa.
Eller her (det er Dana, Gudernes Moder som taler):
Jeg aander dybere Ynk
end alles Kærlighed, jeg, som er Moder
til alt, men uden Hænder til at hele,
for vid og vag, de kender ikke til mig:
dog jeg er Hjærtets Veraab for de faldne,
den bratte Mildhed, som faar Hugget hindret. . .
Denne Digter har med hele sin Sjæl fulgt Sidhenles Kald,
den Røst, som, tydeligere end andetsteds, stadig høres i Irland,
hvor „den gamle Trolddom dvæler dybt i Jordens Hjærtes
Sødme."
’) »The Divine Vision * 1904.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
