Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1908 - A. G. Chater: Det irske Teater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
575 Det irske Teater
Yeats har skrevet langt mere end Russell og nar vundet videre
Ry uden for Irland; Russell er Maler og meget andet, foruden at
han er Digter, og har stor personlig Indflydelse paa Skolens
yngre Forfattere. Disse to fik snart et stort Følge, blandt hvilke
Ethna Carbery, der nu er død, bør nævnes for Musiken i
hendes Vers, hendes fyrige Fædrelandskærlighed og hendes bløde
Patos.
Det varede ikke længe, før Skridtet blev gjort fra Lyrik til
Drama, og Digterne lod sig ikke nøje med de stumme Stykker,
som blot er til Læsning. Det er ikke saa svært, som Folk tror,
at skabe Dramaet et Hjem, naar bare der er et Drama at huse.
Mens vi bliver ved i England Aar efter Aar at tale om det
ønskelige i at faa et Nationalteater oprettet, har en Haandfuld
begejstrede Irer sat Sagen i Værk uden videre Snak og sender
nu hvert Aar et Selskab om i England og Skotland for at vise
disse uoplyste Folk, hvordan en national dramatisk Kunst tager
sig ud i vore Dage. Det irske „Litterære Teater" blev grundlagt
meget beskedent i 1899; fem Aar senere, da det var vokset til
det „Nationale Teater-Selskab" gav en Ven af Bevægelsen, Frk.
Horniman, det fri Brug af „Abbey-Teatret" i Dublin, som nu er
dets faste Hjem. W. B. Yeats har helt igennem været Lederen,
hjulpet af Lady Gregory og Hr. I. M. Synge, og (for at citere
et Manifest af Yeats) „de er de eneste Direktører for et
engelsktalende Teater, der kan sige — som Kunstneren kan i enhver
anden Kunst —: „vi vil ikke give jer noget, som vi ikke selv
synes om." Alle sande Kunstydelser, til Adskillelse fra
handels-og haandværksmæssige Efterligninger af dem, er en Fest, hvor
det er Musikanten, der bestemmer Melodien."
Lige saa naturlig som en genvakt Fædrelandsfølelse finder
Udtryk i Poesi, vil de Digtere, der giver denne Følelse Røst, søge
Emne i deres Stammes Fortidsminder. Dette maatte især
nødvendig ske i Irland med dets rige Skatte af gamle Skrifter, som
de Lærde, væsentlig i det sidste halve Aarhundrede, har aabnet
for os. Baade „A. E." og Yeats er truffet til at bygge Skuespil
over Historien om Deirdre, maaske det bedst kendte af
Heltetidens Sagn, en af „Erins tre sorgfulde Fortællinger." „A. E."s
Stykke kom i 1902 og blev genopført sidste December og
samtidig for første Gang trykt. Han har skrevet det i Prosa, men
en melodisk og rytmisk Prosa. Handlingens Linjer følger nøje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
