Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1908 - Erik Lie: Af Jonas Lies Livserindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
660 Af Jonas Lies Livserindringer
Gaar saa hen og henter den og prøver igjen at faa den til
at skrive.
— Du er halstarrig, Jonas!
— Ja, jeg er halstarrig! svarer han hidsig. Dævelen hente
den Pennen! For anden Gang slænges den i Væggen — og først
nu bytter han den med en anden.
— Du er en Bukkenatur, Jonas! bemærker Fru Lie med et
Smil.
— Tak Gud, at jeg overhodet har nogen Natur, Thommen,
— det være Gjeit eller Buk!–––––
I Berchtesgaden var der Ro og Fred — et ægte Arbeidssted
for den, som kom lige ud af Paris’ Tummel og Larm. 16
Som-mere har Lie tilbragt i den herlige Høifjeldslandsby og 16 Bøger
er dér biet til: Grabows Kat, Rutland, Familien paa Gilje, En
Malstrøm, Kommandørens Døttre, Et Samliv, Maisa Jons, Trold I,
Trold II, Lystige Koner, Naar Sol gaar ned, Dyre Rein,
Lindelin, Faste Forland, Wulffie & Co., Naar Jerntæppet falder.
Vistnok kom der af og til en og anden litteraturbefængt
Tysker paa Visit og en sjelden Gang en Reisende fra Norden,
saaledes Skuespiller Gundersen og Frue, Teaterdirektør
Josephson, Maleren Ross o. a. Men der var ingen, som plagede til
daglig.
En Sommer opholdt Henrik Ibsen og John Paulsen sig i
Berchtesgaden. Ibsen havde tidligere tilbragt en Tid der, og det
var paa hans Anbefaling, at Lie flk leiet akkurat det samme Hus,
som han selv havde beboet.
Nu tog han ind i Hotel „Salzburger Hof", og det varede ikke
længe, inden han havde indrettet sit Liv der som andetsteds:
ligesaa regelmæssigt og sikkert som et Slaguhr. Han skrev
dengang paa „En Folkefiende" og holdt sig strengt for sig selv.
Ensom gik han sine Spadserture, forsigtigt stansende, naar endog
bare Lyden af en Vogn paa lang Afstand hørtes. Han trak da
gjerne frem et Silkelommetørklæde, som han bar i venstre
Brystlomme, tørrede Brillerne og foldede det saa omhyggeligt sammen
igjen. Naar saa Vognen endelig var kjørt forbi, spadserede han
videre med sine smaa, trippende Skridt, elegant og pertendig —
tiltrods for den grønne Tyrolerhat, som han straks efter An-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
