Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1908 - Erik Lie: Af Jonas Lies Livserindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
661 Af Jonas Lies Livserindringer
komsten havde anskaffet sig, og hvori han havde anbragt en stor
Hanefjær, som nikkede for hvert Skridt.
Hver Lørdags Aften var han fast Gjæst hos Lies, og jeg
husker saa godt den første Aften, han kom. I Døren mødte han
Babeth Hasenknopf, sin gamle og Lies nuværende Værtinde.
Han stansede, trykkede hende gjentagende hjerteligt i Haanden
og spurgte efter hele hendes Familie, én efter én i nøiagtig
Rækkefølge. Atter og atter lød det samme Spørgsmaal: Og Deres
Fader — hvorledes befinder han sig? Og Deres Broder Johan?
Og Deres Søster Therese? o. s. v. Det var aabenbart, at han paa
Forhaand nøie havde betænkt og overtænkt hele Rækkevidden
af Gjensynet med Babeth.
Disse Aftener var Ibsen rigtig i sit Es. Han snakkede ivei
om Løst og Fast, fortalte Historier og lod sig alting smage og
brød ikke op før ved 3-Tiden om Morgenen. Jeg har aldrig set
det stramme Ansigt, som man siger, at Ibsen skal ha," fortæller
Jonas Lie. „Da vi var sammen i Berchtesgaden, blev det altid
for mig, som jeg, mens vi sad sammen om Kvælden, saå to
Fortænder, som mere og mere kom frem, alt eftersom Tiden led:
to Fortænder med Mellemrum. Og jo mere Humøret steg, des
mere lysnede han og lo og lyste — og tilslut sad han der som
en god, snil, pratsom Jordmor!"
Blandt de Emner, Ibsen atter og atter i Samtalens Løb vendte
tilbage til, var de litterære Kritikere, hvilke han aabenbart
betragtede med en Blanding af Foragt og Beundring. Han beundrede
ligefrem den Spidsfindighed, de kunde lægge for Dagen, naar det
gjaldt at „forklare" noget. Jeg erindrer saaledes, at han særlig
morrede sig over, hvad de Herrer havde hittet ud som
Aarsagen til, at han i sin Tid fraflyttede Rom og bosatte sig i
München. Det var „den tyske Tænkning", som drog ham, —
„Længselen mod en stammebeslægtet Aand" o. lign. Og saa var hele
Hemmeligheden den enkle, at det Hus, hvori han boede, skulde
rives ned!
Udenom hver Lørdag saaes Ibsen og Lie saagodtsom aldrig.
Det var en gjensidig og fælles Overenskomst, — hver af dem
var jo midt i sit Arbeide. Men mere end én Aften spadserede
Ibsen forbi det Hus, hvor Lie boede, og det bemærkedes, at han
ofte stansede foran de oplyste Ruder i første Etage og keg
nys-gjerrigt ind paa Familien, som sad ved Aftensbordet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
