Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1908 - A. B. Drachmann: Messiasproblemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Messiasproblemet
769
langt med den Slags Diskussion af enkelte Steder i Evangelierne.
Sagen maa tages paa et bredere Grundlag, gjennem en
Betragtning af Overleveringen som Helhed; kun ad denne Vei kommer
Problemet klart frem. Denne Vei skal jeg nu forsøge; den fører
foreløbig bort fra Hr. A. C. Larsen, men den vil føre tilbage til
ham igjen.
Ingen Læser af de tre synoptiske Evangelier kan være i Tvivl
om at deres Forfattere helt igjennem gaar ud fra, ikke blot at
Jesus var Messias, men ogsaa at dette stod ham selv klart fra
først af. Det fremgaar først og fremmest af Helbredelsesunderne.
De Besatte, eller rigtigere de onde Aander hvoraf de er besatte,
hilser Jesus som Messias; han fralægger sig ikke Titlen, men
befaler dem at tie stille, fordi han ikke vil have Titlen gjort
bekjendt. Det fremgaar dernæst af den Maade hvorpaa
Evangelierne lader ham bruge Betegnelsen „Menneskesønnen" om sig
selv. Hvad man end vil mene om Jesu egen Brug og Forstaaelse
af dette Udtryk, saa er det utvivlsomt at Evangelisterne —
ogsaa Markus — forstaaer det som hans egen Betegnelse af sig
selv som Messias. For saa vidt er Overleveringen klar og
eens-tydig.
Det samme gjælder naar der spørges hvad Evangelisterne
har tænkt sig ved Udtrykket „Messias". Allerede den staaende
Betegnelse „Menneskesønnen" viser, at vi her er udenfor den
gammeljødiske Tankegang med dens politiske Befrier og Konge.
Det er ikke en jordisk, verdslig, men en overjordisk, himmelsk
Messias Evangelisterne tænker paa, naar de tillægger Jesus
denne Titel. Den afgjørende Bekræftelse herpaa, hvis den
behøves, har man i de Ord de lægger Jesus i Munden for
Syne-driet; de lader ham sige, at Menneskesønnen (o: efter deres
Mening Jesus selv) skal komme i „Himlens Skyer" og sidde „ved
Kraftens (d: Guds) høire Haand." Jfr. ogsaa Mc. 13, 26 med
Paralleler. — Man maa imidlertid gaa videre endnu.
Evangelisternes Messiasidee er overhovedet ikke den jødiske, men den
christelige. Deres Messias er en Messias der skal lide, dø,
opstaa og derpaa komme fra Himlen. En saadan
Messiasforestilling kan ikke paavises i den jødiske Litteratur før Christi Tid,
og der er ingen Grund til at tro at Jøderne har haft den. Den
kjendes kun fra den christelige Litteratur.
Netop denne Messiasidee — og altsaa denne Forestilling om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>