Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1908 - Knud Berlin: Et islandsk Skrift om Islændernes „gamle Pagt“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
827 Et islandsk Skrift om Islændernes „gamle Pagt"
islandske Høvdinger til Gengæld for, at de havde afstaaet
Kongen deres Godord, skulde være eneberettigede til Styrelsen af
Landet under Kongens Tilsyn, skønt dette utvivlsomt var
Høvdingernes Mening og sikkert ogsaa underhaanden delvis var
lovet dem. Dette var utvivlsomt en Mangel ved Overenskomsten
og førte senere til mangfoldige Rivninger mellem Islænderne og
Kongen, hvis endelige Resultat blev, at Sysselmændene og
Lov-mændene overensstemmende med Islændernes Krav i det lange
Løb blev saa godt som udelukkende islandske, mens Kongerne
paa den anden Side ikke følte sig bundne til, at den øverste
Embedsmand paa Island skulde være en Islænder, og denne
derfor efterhaanden altid blev en Ikke-Islænder.
Men lige saa lidt udtaler Gamli Såttmåli noget om, hvem
Kongen i Norge vilde have at raadføre sig med i islandske
Sager som Udgivelse af islandske Love og Paadømmelse i sidste
Instans af islandske Retssager. Og Følgen af denne Tavshed
kunde, fordi de gamle islandske Love jo heller ikke kunde
indeholde noget derom, da kun være denne ene, at Kongen her flk
ganske frie Hænder og kunde tilkalde norske og islandske Mænd,
som han vilde. Men da nu Kongen var norsk, og da tilmed
Islændernes tidligere hyppige Besøg i Norge efterhaanden
tog af, maatte det af sig selv blive Kongens norske Raad,
der ogsaa i disse Sager som i alle andre gik Kongen til
Haande, — i hvilket norske Raad i øvrigt ogsaa de to
islandske Bisper ligesom ogsaa Færøernes, Grønlands og de
øvrige Skatlandes Bisper havde Sæde, naar de opholdt sig i
Norge. Derfor ser vi ogsaa straks i 1281 ved Jonsbogens
Forelæggelse for Altinget Kongens norske Udsending henvise
Islænderne til, hvis de ønskede Ændringer i den af Kongen til
Antagelse forelagte Lovbog, at de kunde, naar de først havde
vedtaget Lovbogen, henvende sig med Bønskrift til Kongen og hans
Raad, d. v. s. hans norske Raad om de Ændringer, de ansaa for
nødvendige, — en Udvej, som Islænderne da ogsaa efter nogen
Protest i Begyndelsen fulgte. Og helt igennem Tiderne lige til
Ophævelsen af Norges selvstændige Rigsraad i 1537 ser vi
Norges Rigsraad medvirke ved Kongens Styrelse af Island som
ogsaa senere det danske Rigsraad. Og ligesom vi uden nogen
Indsigelse fra deres Landsmænds Side ser de islandske Bisper
Gang paa Gang under deres Ophold i Norge tage Sæde i Nor-
57*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
