Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1908 - Nicolai Blædel: Jesuskultus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jesuskultus
907
er det ikke til at indse, hvorfor man vil tillægge Jesus en ganske
særlig Betydning frem for alle andre Religionsstiftere og Tænkere.
Paa Forhaand skulde det synes givet, at den, der søger
Forstaaelse af Livet, søger hos sin Tids store Aander, hos dem hvis
Verdensbillede ligger i samme Plan som ens eget.
Det er ogsaa en fornuftstridig Tanke, at en enkelt Persons
Ord og Handling skulde frembyde et Ideal, der kan være
normgivende for alle Tider og alle Individualiteter. Idealerne veksler.
Og den rette Forstaaelse af Livet er ikke een Mands Værk, men
Resultatet af et vældigt Samarbejde. Heroverfor hævder de
liberale Teologer, at netop Jesu Ord har en evig Betydning, at
hans Forkyndelse ikke hørte en enkelt Tid til, men var „tidløs"
og danner ikke en Religion, men Religionen1). Det kan ikke
noksom betones, hvor letfærdig denne Begrundelse for
Jesus-kulten er. Harnack, der har fundet paa Frasen om Evangeliets
Tidløshed, hævder selv med Styrke, at Jesus som ethvert andet
Menneske har staaet i sin Tid, begrænset af den historiske
Sammenhæng. Han har „følt, tænkt, dømt og kæmpet i sit Folks
og dets daværende Tilstandes Rammer." Ikke desto mindre
bliver hans Ord tidløse og han selv den fuldkomne
Sandheds-aabenbaring. Og hvad er det saa for Ord, der ejer denne evige
Betydning for Menneskeheden? Den, der spørger, vil faa meget
forskellige og meget lidet præcise Svar. Det kildekritiske Arbejde
har ført til, at man i Virkeligheden ikke tør pege paa et eneste
Ord i N. T., om hvilket man kan sige, at det har Jesus sagt.
Det er ikke blot Jesu Biografi, der ikke kan skrives — hans
Lære lader sig ikke med Sikkerhed udvikle. Det er med Rette
gjort gældende2), at Evangeliekritikkens Opgave udelukkende kan
være af negativ Art. Det vil sige, man kan godtgøre, at det og
det kan Jesus ikke have sagt; at fastslaa noget positivt er ikke
gørligt. Selve dette indrømmer Jesustilbederne aabent8).
Den Jesuskultus, som saaledes blomstrer i Tyskland, og som
synes at skulle finde Anklang i de nordiske Lande, har i sit
Hjemland allerede fundet bestemte Angribere. Schnehens Skrift
er nævnt. Angrebene har bevæget den kendte Prof. Arnold
Meyer til at gøre Rede for Skolens religiøse Opfattelse i et lille
’) Harnack: Das Wesen des Christentums S. 94,41.
1 i W. v. Schnehens lille friske Kampskrift: Der moderne Jesuskultus. S. 29.
*) Bousset: Was wissen wir von Jesus. S. 48 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
