Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1908 - Nicolai Blædel: Jesuskultus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
908
Jesuskultus
Skrift: Was uns Jesus heute ist (1907). A. M. gør et Sted en
interessant Bemærkning. Han forsvarer Opgivelsen af Jesu
Guddom med, at denne Tanke ikke længere „svarer til vor Tids
religiøse Trang" (S. 24). Altsaa: Selve det kristelige Grunddogme
passer ikke længere vor Tid, følgelig opgiver vi det og er lige
gode Kristne for det Dette Ræsonnement bunder dybt i en
særlig Form for Nutidens Teologi, Vurderingsteologien, som
Ritschl har startet. Luther hævdede som bekendt, at
Kristendommens Væsen alene skulde bestemmes ud fra N. T. I Tidens
Løb blev denne Teori ubekvem. Der stod i N. T. for meget,
som man ikke kunde forsone sig med. Ritschl bragte Teologerne
ud af Kniben ved en Tankegang, som en af hans danske
Disciple har formuleret saaledes: I Bestemmelsen af
Kristendommens Væsen maa vi holde os til saadanne Forestillinger, som i
deres Anvendelse paa Livet viser sig at være af afgørende
religiøs Betydning1). Rent ud sagt betyder dette: Finder jeg i N. T.
en Tanke, som synes mig at have religiøs Betydning, giver jeg
den Prædikatet normerende og regner den, uden Hensyn til om
den har haft større eller mindre Betydning for de urkristelige
Forff., for en Del af Kristendommens Væsen. Det har selvfølgelig
heller intet at sige, om den staar i Modstrid med andre Tanker
i N. T. Støder jeg nu omvendt paa Forestillinger, som ikke
tilfredsstiller min personlige religiøse Trang, erklærer jeg dem for
betydningsløse og fremmede for Kristendommens Væsen.
Saaledes danner jeg mig — paa Grundlag af Skrihprincippet — en
Kristendom, som jeg kalder absolut Religion, fordi den bedre
end nogen anden Religion tilfredsstiller min religiøse Trang.
Disse Synsmaader anvendes ikke blot, naar det gælder
dogmatiske o: uvidenskabelige Spørgsmaal. Men de benyttes ogsaa
under Afgørelsen af rent historiske Spørgsmaal. Man tænke sig
Metoden anvendt inden for almindelig historisk Forskning. Saa
vilde der blive Brug for Højskoleforstandernes Syner. Saa vilde
Kriteriet for en historisk Begivenhed ligge deri, om den
fremmede Folkets og Ungdommens nationale Bevidsthed. Og alt det
i Danmarks Historie, der kunde virke noget nedslaaende, det
lod man ligge som Begivenheder uden aandelig og følgelig reel
Betydning. Ja, saadan er det, at man i pseudoevangeliske og
pseudoprotestantiske Kredse bestemmer Kristendommens Væsen.
’) F. C. Krarup: Religionsfilosofi S. 189, cfr. samme Forf.: Skrift og Tro. S. 17.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
