Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1908 - Ove Jørgensen: Overgangen fra Drama til Skuespil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
927 Overgangen fra Drama til Skuespil
der forgriber sig paa Guders Ret og stjæler Ilden til Menneskene.
Straks det første Ord, der fra Hephaistos Mund lyder til
Pro-metheus, fastslaar Dramaets Thema med en Sprogkunst, der
spotter enhver Oversættelse: „Stivsindede Søn af den retsindige
Themis!" Prometheus er Søn af selve Gudinden for den af
højere Magter fastsatte Ret (Themis), men medens Moderen er
orthobulos (hendes Vilje gaar altid Rettens rette Vej), er Sønnen
— ikke en Prometheus (en Mand, der overlægger i Tide), men
en Aipymetes (en Mand, hvis Planer kæmper sig frem, selv
opad den stejle Skrænt). Hele Dramaet beherskes af det religiøse
Sprogs Ethos. Da Zeus’ Bødler (Kraft og Vold) har slæbt
Prometheus til Kaukasos og naglet ham til Klippen, tilraaber de
ham de haanende Afskedsord: „Dér kan du for Fremtiden øve
din Hybris!" Det er heller ikke noget Tilfælde, naar den
graa-nede Titan, der kommer fra det yderste Vesten for at trøste sin
Frænde, begynder sine Formaninger med det delfiske
Tempelsprog: „Kend dig selv!"
Det er en Jammer, at Euripides’ Palamedes ikke er bevaret.
Tragedien vakte ved sin Fremkomst (415) og for lange Tider
den mest levende Opsigt, og den vilde have været uvurderlig
til Sammenligning med Aischylos’ Prometheus, da de antike
Ci-taler viser, at Euripides har fremstillet sin Helt som den store
Opfinder og Kulturspreder i nøjeste Tilslutning til Aischylos’
Drama. Men medens Prometheus er Synderen, der rammes af
den himmelske Retfærdighed, er Palamedes — „Musernes kloge,
skyldfri Nattergal" — den geniale Banebryder, der snigløbes af
smaatskaarne Misunderes Gemenhed. Hos Aischylos er
Rædselsskrigene i „den lænkede Prometheus’" Bøddeldrama blevet
beroliget i „den løste Prometheus’" harmoniske og fuldt tonende
Akkorder, der har forkyndt den Dionysiske Menighed, at
Himmel og Jord atter blev forsonede. Hos Euripides har Dramaet
ikke længere bragt Religionens Trøst. Digteren har fuldstændig
løsrevet Tragedien fra dens Forpligtelser overfor Helligdommen.
I den mørkeste Periode af sit Folks Liv har han skaanselløst
skildret Tilværelsen i al dens usminkede Nøgenhed. For
Euripides var det en Digters Opgave at holde Dommedag over sig
selv.
Vi har endnu af Aischylos og Euripides to Tragedier, der
bærer samme Navn og behandler samme Problem: Hiketides
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
