Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1908 - Ove Jørgensen: Overgangen fra Drama til Skuespil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
928
Overgangen fra Drama til Skuespil
(Kvinderne, der kommer for at bede). Aischylos fortæller om
Danaiderne, der flygter fra Ægypten til deres Moderland Argos
for at bede om Beskyttelse mod deres Fætres Bejlen, og
Euripides fremstiller en Kvindeflok fra Argos, der beder Theseus om
Hjælp til at faa deres faldne Sønner begravet. Atter her møder vi
det forunderlige Dobbeltbegreb, der rummer baade Blufærdighed og
Medlidenhed (Aidos), og som forlener Bønnen med en uimodstaaelig
Magt. Hos Grækerne kan den ulykkelige ikke blot bede om Medynk,
men han kan forlange den, ja fremtvinge den, selv hos Guder.
Den ydmygt bedendes Vaaben er Olivengrenen og den knælende
Stilling. Medens Grækeren aldrig knæler for sine Guder, bøjer
han sig for den Mand, til hvem han retter sin Bøn, og berører
hans Knæ med den ene Haand, medens den anden søger hans
Hage eller Haand. I Euripides’ Hippolytos prøver Ammen at
bevæge den elskovsyge Phaidra til at tilstaa sin forbryderiske
Lidenskab, og da alt er forgæves, bliver hun Hiketide. Phaidra
forfærdes: „Hvad gør du? Du øver Vold mod mig ved at klynge
dig til min Haand," men til sidst bøjer hun sig for Bønnens
Magt: Jeg vil give efter; thi jeg ynker og blues for din Haands
hellige Berøring." Men trods disse Vers’ uforlignelige og
uoversættelige Ethos er de for Euripides rene Talemaader: Denne
Slavinde og denne Dronning har længst emanciperet sig fra
deres Fædres Tro. Men det samme sjette Aarhundrede, der satte
Skel mellem Menneske og Gud, har skabt sig en guddommelig
Vogter for Bønnen og skabt ham i det ideale Menneskes
Billede: Zeus Hikesios, og Frygten for ham har den højeste Magt
paa Jorden, som det hedder i Aischylos’ Hiketides. Et smukt
Eksempel paa denne Tro er Legenden om Athens Henvendelse
til Oraklet i Delfi, da Perserkrigen nærmede sig. Apollon
havde aabenbart tænkt sig at slutte en fordelagtig Fred med
Asiens Behersker, og Pythia gav derfor Athenerne et meget
unaadigt Svar. Men de vendte tilbage og knælede i Templet som
Hiketai: „Herre, giv os et bedre Svar om vort Land! Du maa
ynke og blues for disse Olivengrene (Hiketeria), eller ogsaa
bliver vi i dit Allerhelligste, til vi dør." Guden bøjede sig og
indgav Pythia de berømte Ord om, at Athen kunde forsvares
ved Træmure. Det Drama, som Aischylos har viet denne
Religion, betragtes af de moderne med megen Unaade og maa høre
mange onde Ord for sin Mangel paa „Handling" og „Karakter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
