Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1908 - * * *: Mene Mene —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
972
Mene mene —
Men Døden saa’ ham ind igennem Marv og Ben og rørte sig
ikke.
Han tog kun dem, som forstod at dø, dem, som havde Sjæl.
Og denne Mand var bleven dl det sjælløse, en Starter og en
Betragter. En Starter og en Betragter, i Stedet for en Tjener.
Saa kunde hans Arbejde have været nok saa virksomt, hans
Betragtning nok saa fyldt af Aand.
Og som ham var det gaaet mange i hans Lag. Den
Egenkærlighedens og Endelighedens Bacille, der havde voldt hans
Undergang som levende og handlende dansk Mand, havde ædt sig dybt
ind i alle Samfundets Lag over det hele Land. Det København,
hvoraf han var en lille, typisk Del, var ikke blot Danmarks
største By, men Danmarks Hovedstad. Det var ingen Talemaade,
at i denne By slog Danmarks Hjerte; her følte Døden selve
Landets Puls.
Døden rejste sig op.
Hans Tjenere maatte indtil videre herske over Danmark.
Men naar han paa sin Vej bort fra dette Land kom over
Nordsøen, vilde han spørge Krigen, som laa der og ventede, om han
mente, der engang virkelig kunde komme Lys over Landet i
Danmark.
* * «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
