Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Striden mellem Caron og Frémy angaaende Staalets chemiske Constitution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udviklede i en indsendt Afhandling, at ved Jernets
Omdannelse til Staal spiller Cyan og Cyanforbindelser
Hovedrollen. Forsøg havde viist ham, at Jern ved
Glødning med Kul i en Strøm af Ammoniak omdannes til
Staal, og at den samme Omdannelse finder Sted ved
Glødning af Jern i Cyanammonium. Da nu Ammoniak og
glødende Kul give Cyanammonium, stemme disse to
Iagttagelser indbyrdes. Det er en Erfaring, at qvælstofholdige
Kul fremme Dannelsen af Staal, og at Trækul, navnlig af
yngre Plantedele, som indeholde en større Mængde Alkali,
ere meest søgte til Cementstaalfabrikationen. Aarsagen dertil
er efter Carons Anskuelse den, at netop disse Stoffer
begunstige Dannelsen af Cyanforbindelser; thi i det første
Tilfælde er det de qvælstofholdige Kul og Vanddampe, som give
Cyanammonium, i det sidste Tilfælde er det Luftens
Qvælstof, som med Kul og Kali danner Cyankalium (pag. 29).
Efter Carons Anskuelse skeer Jernets Omdannelse til Staal
ved Indtrængning af en Cyanforbindelse, hvis Kulstof bindes
til Jernet, imedens dens Qvælstof forgjøres.
Frémy, som allerede dengang havde begyndt sine Forsøg
over Cementeringen, protesterede imod, at man af Carons
Resultater drog den Slutning, at Staalet kun adskiller sig fra
Jernet ved en større Kulmængde, og i en Afhandling, som
den 11te Marts 1861 blev forelagt Academiet, fremsatte han
den Paastand, at Staalets eiendommelige Egenskaber
skyldes en særegen Forbindelse af Jern med
Kulstof og Qvælstof. Han støttede sin Paastand paa følgende
Erfaring: Naar Jern glødes i en Strøm af let Kulbrint,
bliver det omdannet til Støbejern; men udsættes
dette kulholdige Jern for Ammoniak, omdannes det
til Staal. Ligeledes dannes Staal, naar Jern først glødes i
Ammoniak og dernæst i let Kulbrint, eller naar begge
Luftarter anvendes samtidigt. Endvidere paastod Frémy, at alle
Staalarter ved at opvarmes i Brint give Ammoniak. Han søgte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
