Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Striden mellem Caron og Frémy angaaende Staalets chemiske Constitution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
endog at fremstille den staaldannende Forbindelse. Ved at
opvarme Jernforchlor i Ammoniakluft kan man efter Frémys
Forsøg let fremstille Qvælstofjern i stor Mængde; udsættes dette
Qvælstofjern i Berøring med Kul for en stærk Glødhede, dannes
et Metal, der ligesom Staalet kan hærdes, og som Frémy
antog for en væsenlig Bestanddeel af Staalet. For Frémy er
altsaa Qvælstof ikke biot det Middel, som fører Kulstof ind i
Jernet, men det udgjør tillige en Bestanddeel af Staalet.
I Stridens første Tid stode de modsatte Meninger skarpt
og bestemt imod hinanden. For Caron var Qvælstof kun
Midlet, ved hvilket Kulstof føres ind i Jernet, og Staalet altsaa
et Kulstofjern; for Frémy derimod var Qvælstof en nødvendig
Bestanddeel af Staalet og dette et Kulqvælstofjern. Men
efterhaanden forrykkedes Standpunkterne noget.
Caron paastod at have fremstillet Staal uden Qvælstof
ved at gløde Jern i let Kulbrint, medens Frémy paastod, at
det ved hans Forsøg ikke havde været muligt uden samtidig
Indvirkning af Ammoniak, og anførte følgende tilsyneladende
afgjørende Forsøg: Et Stykke Jern blev deelt i to Stykker, af
hvilke det ene blev glødet i Ammoniak; dernæst bleve de begge
underkastede en samtidig Glødning i let Kulbrint, og Resultatet
var et Stykke Staal og et Stykke Støbejern. Men hertil svarede
Caron med et nyt Forsøg, som viste, at Jern kan omdannes
til Staal ved Dampe af Terpentinolie uden Tilstedeværelse af
Qvælstof.
Disse modsatte Resultater, som ere opnaaede under
Iagttagelse af alle de Hensyn, som saa vanskelige Forsøg
kræve, kunne kun finde deres Forklaring deri, at man har
arbeidet under ulige ydre Forhold; thi flere lignende modsatte
Resultater ere i Stridens Løb bragte for Dagen fra de tvende
Parter.
Omtrent paa dette Standpunkt af Sagen var det, at
Boussingault søgte at afgjøre Striden ved at bestemme
Qvælstoffets Mængde i Staalet, og Ingen kunde med større
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
