Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Luftarters og Dampes Absorption og Udstraaling af Varme, samt Forholdet mellem Indsugning, Udstraaling og Ledning, af J. Tyndall
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
første Udslag giver Absorptionen. Ved Neutralisationen
opnaaes større Nøiagtighed, da Naalen er følsommere i
Nærheden af sin Hvilestilling end ved store Udslag. Værdien af
Graderne ved forskjellige Udslag maa forud bestemmes.
Blandt Luftarterne absorberede ozonfri Ilt, Brint,
Qvælstof og den atmosphæriske Luft 0,33 pCt. af de
gjennemgaaende Straaler. Ilt, udviklet ved galvanisk Decomposition
og ikke ledet gjennem Jodkalium, gav en 4 Gange saa stor
Absorption. Maximum, 81 pCt., gav oliedannende Gas. Imellem
disse yderste Grændser ligge Kulilte, Kulsyre, Qvælstoftveilte
og Svovlbrint. Ved meget ringe Spænding viste
Absorptionen sig proportional med Spændingen; indlededes saaledes
1/50 cub." oliedannende Gas (svarende til en Spænding af 1/11000
Atmosphære) var Udslaget 2,°2, og Absorptionen viste sig
proportional indtil en 15 Gange saa stor Spænding. Ved større
Spændinger voxede Absorptionen i et mindre Forhold.
Af Dampene absorberer Svovlkulstof mindst, Æther meest,
og denne ved en Spænding af 5" dobbelt saameget som
oliedannende Gas af samme Spænding. Da det var af særlig
Interesse at erfare, om Vanddampene i Atmosphæren udøvede
nogen kjendelig Absorption, undersøgte Tyndall paa en
bestemt Dag Laboratoriets Luft og fandt, at de i den
indeholdte Vanddampe absorberede 13 Gange saamange
Varmestraaler som den tørre kulsyrefrie Luft. Magnus er kommet
til et aldeles afvigende Resultat i denne Henseende og har
tillige paaviist den rimelige Aarsag til Uoverensstemmelsen
(see pag. 113).
Varmeudstraalingen fra Luftarter paaviste Tyndall
ved at anbringe en Flamme bagved en Skjærm, som hindrede
den directe Udstraaling fra Flammen til en Thermosøiles Tragt,
men dog ikke var høiere end at de opstigende varme
Forbrændingsproducter kunde udstraale deres Varme til samme.
Multiplicatoren gav et Udslag, og den samme Virkning
opnaaede han ved at anbringe en varm Kugle istedetfor Flammen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>