Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Luftarters og Dampes Absorption og Udstraaling af Varme, samt Forholdet mellem Indsugning, Udstraaling og Ledning, af J. Tyndall
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
For at anstille en Sammenligning mellem forskjellige
Luftarters Udstraaling lod han disse strømme over en bag
Skjærmen anbragt varm Kugle, efterat iforveien Virkningen af
den opadstigende varme atmosphæriske Luft var neutraliseret
paa sædvanlig Maade. Udslaget fandt han at være for Ilt,
Qvælstof, Brint 0°, Kulilte 12°, Kulsyre 18°, Qvælstoftveilte
24°, oliedannende Gas 53°; da Absorptionen for de samme
Luftarter (ved et Tryk af 5") er en Brøkdeel af henholdsviis
1°, 18°, 25°, 44° og 61°, sees det altsaa, at
Udstraalingsevnen stiger i lignende Forhold som Absorptionsevnen. Som
et slaaende Exempel paa Luftarternes Udstraaling af Varme
anfører han, at en Strøm af Gas, ledet hen over den blanke
Side af en Tærning med varmt Vand, forøger Udstraalingen
paa lignende Maade som et Fernislag.
Men hvorledes kan der gives en physisk Forklaring af
Sammenhængen mellem Udstraaling, Absorption og Ledning?
Ifølge den mechaniske Varmetheori har et Legemes Varme
sin Aarsag i dets enkelte Moleculers Svingninger i eller
Bevægelser gjennem den alle Legemer gjennemtrængende Æther,
og Udstraalingen af Varme skeer ved, at Moleculernes
Bevægelse sætter den omgivende Æther i Svingninger. Men det
er indlysende, at naar Moleculerne med Lethed sætte Ætberen
i Svingninger, da omvendt ogsaa disse med Lethed ville
sætte Moleculerne i Bevægelse, eller med andre Ord, at det
Legeme, som udstraaler Varmen stærkt, ogsaa absorberer den
stærkt, netop hvad der ovenfor er viist ved forskjellige
Luftarter. Disses Evne til at sætte den hvilende Æther i
Svingninger maa skyldes en vis Ruhed hos deres Moleculer, som
vil blive endnu større, naar forskjelligartede Moleculer
chemisk forene sig til eet og danne et sammensat Molecul, efter
Daltons Forestilling bestaaende af enkelte kugleformige
Moleculer. Et saadant sammensat System vil frembyde en
bredere Flade mod Ætheren, som derved lettere sættes i
Bevægelse. Deraf forklares det, hvorledes de enkelte Luftarter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
