Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Lovene for de større Perturbationer af den magnetiske Declination, med forudskikkede Bemærkninger om de Fremskridt, der ere gjorte i vor Kundskab til de magnetiske Storme, af K. Sabine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sydlige Halvkugle og Tropelandene. Samtidigheden af
Forstyrrelserne, som tidligere var viist for Europa, blev nu
udstrakt til at gjælde for hele Kloden, medens der som hidtil
ingen Regelmæssighed fandt Sted med Hensyn til Dagen, paa
hvilken de magnetiske Storme viste sig. Sammenlignedes
Stationer, som laae langt fra hinanden (f. Ex. i Europa og
Amerika), viste Forskjellen i Udslagets Størrelse sig at være
større, og en saadan Forskjel fandt hyppigere Sted; ofte
foregik Udslaget endog i den modsatte Retning. Hyppigt blev
eet eller flere Elementer i samme Observationsøieblik
perturberede i Europa og Amerika, medens til andre Tider temmeligt
store Perturbationer i det ene Continent aldeles ikke viste sig
i det andet. Dette bestyrkede yderligere den forhen fremsatte
Mening, at forskjellige Kræfter maatte være samtidigt
virksomme, og til disses Udsondring antoges en Discussion af
de enkelte Observatoriers Timeiagttagelser med Held at kunne
benyttes.
Disse Iagttagelser fra Time til Time vare begyndte i
Aarene 1841 og 1842 i de britiske Colonier og leverede et
tilstrækkeligt Materiale, af hvis Discussion det fremgik, at de
omtalte Perturbationer, skjøndt tilsyneladende tilfældige og
uregelmæssige i deres Fremtræden, naar enkelte Iagttagelser
bleve lagte til Grund, i deres Gjennemsnitsvirkninger viste
sig at være strengt periodiske Phænomener,
afhængige af Solens daglige Bevægelse. Ligesom de
regelmæssige daglige Variationer pegede de mod Solen som den
fælles Aarsag, men dog syntes en Forskjel i Maaden, hvorpaa
denne Indflydelse gjorde sig gjældende, at finde Sted, idet
nemlig Momenterne for Maximum og Minimum af
Perturbationerne indtraf til forskjelligt Klokkeslet i forskjellige
Meridianer (hvad der ikke udelukker Muligheden af Samtidighed),
medens disse Vendepunkter ved den regelmæssige daglige
Bevægelse indtræder til samme Klokkeslet, angivet i Stedets
Tid (altsaa i Virkeligheden ikke samtidigt).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>