Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Lovene for de større Perturbationer af den magnetiske Declination, med forudskikkede Bemærkninger om de Fremskridt, der ere gjorte i vor Kundskab til de magnetiske Storme, af K. Sabine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En yderligere Bekræftelse af Betragtningen om Solen som
Aarsag til de omtalte Forandringer fik man ved Opdagelsen af
en Periode for de magnetiske Perturbationer eller Storme,
med Hensyn til Hyppigheden af disses Optræden og Størrelsen
af deres Virkning. Det viste sig nemlig, at denne Periodes
Maximum og Minimum faldt sammen med Tiderne for Maximum
og Minimum for Antallet af Pletter paa Solens Overflade, som
det fremgaaer af Schwabes fra Aaret 1826 uafbrudt
anstillede Iagttagelser af Solpletter. Periodens Længde er noget
over 10 Aar, og Maximum var indtraadt i Aaret 1848—49.
Det blev omtalt ovenfor, at det af den magnetiske
Forenings Resultater fremgik, at flere Kræfter samtidigt maatte
være virksomme. Det er een af Sabines mange Fortjenester
af Læren om Jordmagnetismen at have udfundet disse, idet
han ved Adskillelsen af de Perturbationer, der paavirke
Declinationsnaalen i vestlig Retning og dem, der have en modsat
(østlig) Virkning, er kommet til det Resultat, at hver af
disse Kræfter har sine egne Love og derfor rimeligviis sit
eget Brændpunkt, hvorfra Virkningen gaaer ud. Da han er
kommet til det samme Resultat med Hensyn til de to andre
Elementer, Heldningen og Styrken, gives der altsaa 6
forskjellige Kræfter (to for hvert Element), som utvivlsomt
henvise til to forskjellige Brændpunkter i hver Halvkugle, fra
hvilke de fra Solen stammende Virkninger forplante sig over
Jorden. Ved Captain Maguires Reise med Skibet Plover
har det viist sig, at Point Barrow udmærker sig ved særdeles
stærke magnetiske Perturbationer og Nordlys. Da nu dette
Punkt er beliggende mellem Halleys to nordlige Brændpunkter,
hvor de nu antages at være, er det indlysende, at
Perturbationerne maae være meget stærke, naar Virkningerne
udgaae fra begge disse.
Til Slutning skal her omtales den Fremgangsmaade, som
Sabine, der er Bestyrer af den britiske Regjerings
magnetiske Observatorier, har benyttet for at paavise den daglige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
