Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dobbeltstjerne. Imidlertid har det hidtil ikke været muligt at
opdage dens Ledsager, som man antog for en af de mørke
Stjerner, af hvilke Verdensrummet sandsynligviis indeslutter
mange. Det er imidlertid lykkedes; thi Clark i Cambridge i
de forenede Stater meddeler, at han med en Kikkert med 18"
Objectiv har opdaget en lille Stjerne i 10 Buesecunders
Afstand fra Sirius, hvilken Opdagelse er bleven bekræftet fra flere
Sider, og selv Peters i Altona indrømmer nu Identiteten
mellem den opdagede Stjernes Elementer og de af ham for
den hidtil usynlige Ledsager beregnede, hvilket han i
Begyndelsen benægtede. Iagttagelsen af denne lille Stjerne
synes at være forbunden med stor Vanskelighed paa Grund af
Sirius’s stærke Straaling, og le Verrier meddeler, at det
først efter flere Dages uafbrudte Observationer lykkedes paa
Pariser Observatoriet med et 80 Centimeters Foucaults
Teleskop at opdage Stjernen, som fremtraadte pludseligt i et
Øieblik, da Radiationen fra Sirius næsten fuldstændigt ophørte,
og at den da vedblev at være synlig i omtrent en halv Time,
efter hvilken Tid Straalingen atter gjorde den usynlig.
Afstanden angiver han til 10,4".
Foucaults Teleskoper. I længere Tid har Foucault
været beskjæftiget med at construere Speilteleskoper, i hvilke
Metalspeilet erstattes af et forsølvet Glasspeil. De Fordele,
som skulde være forbundne med Anvendelsen af Glas istedetfor
Metal til Huulspeilet, ere navnligt en mindre Vægt og en
større Lysstyrke; thi som bekjendt tilbagekaster den polerede
Sølvflade en større Mængde Lys end Speilmetallet. Foucault
har efterhaanden dannet Speile af 10, 20, 40 Centimeters
Diameter og har nu for nylig fuldendt et Speil med 80
Centimeters Diameter. Selvfølgeligt frembyder et Speil af denne
Størrelse betydelige Vanskeligheder ved Slibningen og
Poleringen, saameget mere som Overfladen skal være en
Omdreiningsparaboloide. Det er derfor nødvendigt, stadigt paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>