Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det Omhyggeligste at eftermaale Speilets Dimensioner for at
kunne undersøge Overfladens Beskaffenhed. Paa Grund af
Speilets Størrelse maa denne endelige Afretning, der foregaaer
med Haandkraft, skee deelviis med en Plade af 22
Centimeters Diameter. Forsølvningen af Speilet skeer paa den
vaade Vei, en Methode, som nu ogsaa finder en udstrakt
Anvendelse ved Fabrikation af Planspeile. Det store Teleskop
er opstillet i Observatoriet i Paris, og le Verrier har udtalt
sig meget fordeelagtigt om dets Præstationer; det skal i
Lysstyrke overgaae baade Herschells og Lord Ross’s Teleskoper.
Oliekilderne i Pensylvanien have i kort Tid naaet en
overordenligt høi Grad af Betydning i industriel og commerciel
Henseende, hvilket allerede fremgaaer af den meget
betydelige Udførsel. Jernbanen til Philadelphia har saaledes
transporteret i 1859, 525; i 1860, 21794; i 1861, 34927 og i
Januar 1862 endog 30000 Tons Jordolie! Ogsaa meget stærkt
bituminøse Kullag eller Skifere synes at fremkomme i
Fristaterne; thi der meddeles fra Cairo ved Ohio i Nærheden af
Nordvestbanen, at man har fundet Kullag, der smelte ved en
svag Opvarmning saa let som Lak, og som ved en simpel
Smeltning give 7—800 Potter Jordolie af hvert Ton Kul. Det
ligger i Sagens Natur, at disse nye Brændmaterialier ville
frembringe meget væsenlige Forandringer i mange industrielle
Retninger og navnligt finde Anvendelse ved Gasbelysningen,
som Brændsel for Dampmaskiner, til Lampebelysning,
Fernisser og i mange andre Retninger.
Carrés Apparater til Iisfabrikation have været
underkastede en Bedømmelse af Videnskabernes Academi i Paris;
Academiet anerkjender tilfulde Apparaternes Hensigtsmæssighed
og har bestemt, at Beskrivelsen af Apparaterne skal optages i
Recueil des savants étrangers. Det mindre Apparat til
Huusholdningsbrug leveres i Paris til en Priis af 80—100 fr.
(foruden Ovn) fra Carré & Co., rue Ménilmontant.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>