Tidsskrift for Physik og Chemi / Første Aargang. 1862 / 225 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den thermochemiske Theori. V, af Julius Thomsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Den thermochemiske Theori af Julius Thomsen.

(Fortsættelse, see pag. 65—97—161).

V. Forskjellige chemiske Processer imellem samme Stoffer. — Modstanden mod Affiniteternes fuldstændige Tilfredsstillelse. — Processens Natur, afhængig af ydre Forhold.

Hovedbetingelsen for Muligheden af, at en bestemt
chemisk Proces kan foregaae, er, efter hvad der er udviklet i
det foregaaende Afsnit, den, at Summen af de Affiniteter,
som tilfredsstilles ved den chemiske Proces, maa være større
end Summen af de Affiniteter, som skulle overvindes, hvilket
da viser sig derved, at Processen ledsages af en
Varmeudvikling; thi netop Varmeudviklingen, som fremtræder ved
en Forbindelses Dannelse, er efter den af mig opstillede Theori
et Maal for Affiniteten. Men som vi allerede gjentagne
Gange have seet i det Foregaaende, kan man i specielle
Tilfælde opstille flere chemiske Processer imellem de samme
Stoffer, saaledes at disse Processer tilfredsstille den
ovennævnte Hovedbetingelse. Vi have saaledes seet, at Svovlsyre,
Vand og Bly under forskjellige Forhold kunne foruden
svovlsuurt Blyilte give Brint, Svovlbrint, Svovl eller Svovlsyrling.

Der bliver derfor at undersøge, i hvilket Forhold disse
forskjellige Udviklingstrin af den chemiske Proces staae til
de fremtrædende Affiniteter og de ydre Forhold.

Naar en binær Forbindelse paavirkes af et enkelt Stof,
da fremtræde idetmindste tre Affiniteter, nemlig den
gjensidige Affinitet imellem Forbindelsens Bestanddele og disses
Affinitet til det tredie Stof. Der kan altsaa danne sig tvende
nye Forbindelser ved den indtrædende Decomposition, og dette
vil i Reglen stedse være Tilfældet, naar begge Bestanddele af
Forbindelsen have en stærk Affinitet til det fremmede Stof;
men selv, om den ene Bestanddeel ikke viser nogen Affinitet
til det tredie Stof, dannes ofte tvende Forbindelser, idet den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>