Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Benyttelsen af Biproducterne ved Tilvirkning af Hvedestivelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Macaroni presse Massen ud i flade Strimler, som tørres, deles
i mindre Stykker, males til Gryn og sigtes. Derved faaes
ogsaa noget Meel, skikket baade til Kogning og Bagning.
Grynene indeholde c. 4 pCt. Qvælstof og 10 pCt. Vand. Af
Militærsundhedscommissionen i Wien er der anstillet Forsøg
hermed, hvilke have havt et gunstigt Resultat. De gaae i
Handelen under det polske Navn Glutenki.
Den ældre og yngre Hannon ere gaaede en anden Vei ved
af Plantelimet at fremstille et Stof, som skulde erstatte
Æggehviden, hvoraf der navnlig i Kattuntrykkerierne forbruges
overordentligt meget. Efter deres Fremgangsmaade[1] vaskes
den paa sædvanlig Maade fremstillede Planteliim flere Gange
med Vand, der er saa varmt, som Haanden kan udholde det
og udsættes derefter for en Varme af 15 til 25° C., som er
den for Gjæringen naturlige Varme. Under disse
Omstændigheder kommer Plantelimen i Gjæring og bliver til en vis
Grad flydende. Naar Consistensen er saadan, at Plantelimen
med Lethed kan sønderdeles med Fingren, støbes den
flydende Planteliim i Former (som Liimformerne), der bringes i
et 25°—30° varmt Rum; naar de øverste Lag efter 24 til 48
Timers Forløb ere blevne haarde, tages Kagerne ud og lægges
med den haarde Side paa Lærred, bringes derpaa med dette
igjen i Tørvestuen, hvor de blive 4—5 Dage. Den saaledes
fremstillede Æggehvideliim (colle älbuminoids) kan opbevares
og forsendes. Den er hygroskopisk, hvilket imidlertid kun
kar Indflydelse paa den Mængde Vand, som man bruger til
Opløsningen. Med sin dobbelte Vægt Vand opløser den sig
hurtigt, naar den er knuust. Æggehvidelimen kan bruges til
1) Sammenføining af Træ, Steentøi, Porcellain, Glas m. m.,
Læder, Papir, Pap; 2) som Slette i Væverierne; 3) Til
Klaring af Vædsker; 4) til Appretur og til Vaskning af
Trævlestoffer, f. Ex. Silke; 5) til Befæstelse af Farve eller som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>