- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Første Aargang. 1862 /
280

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Gjæringen og den saakaldte generatio æquivoca

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

uagtet der ved Melkesyregjæringen samtidigt iagttages Gummi
(Sliimstof) og Smørsyre. Den samtidige Optræden af saa
mange Producter ved den sure Gjæring gjør den chemiske
Proces ved samme endnu mindre gjennemskuelig end ved den
alkoholiske, og Forfatteren meddeler ikke andet end de
betingede Aarsager for samme[1]. I denne Henseende adskille
de forskjellige Gjæringer sig ved den forskjellige Beskaffenhed
af de organiske Væsener, ved hvilke Gjæringen — forsaavidt
Forfatteren hidtil veed — indledes. Dette førte ham til Studiet
af Udviklingen af nogle af disse lavere Væsener. Med
Forbigaaelse af hvad han hidtil har meddeelt om Gjæren og
Mælkesyresvampen, blive kun de nye Forsøg og de deraf dragne
Slutninger meddeelte nedenfor.

Smørsyregjæringen fremkaldes ikke af Planter, men af et
Infusorium[2], som har Udseende som smaa, lige, undertiden
ved begge Ender krummede Stave. Som oftest ere de
isolerede Individer, 0,002mm brede og 0,002 til 0,02mm lange,
men dog ogsaa forenede tre eller fire i Kjeder. De bevæge
For- og Bagkroppen sittrende og formere sig ved Deling
(Vægafsnøring), frodigst i Sukkervand, som indeholder
Ammoniak og phosphorsure Salte. Det Mærkeligste er, at disse
Dyr leve uden Forsyning med Ilt, ja at endog Ilt dræber
dem, medens en stærk Strøm af Kulsyre ikke skader deres
Udvikling.

Den Svamp, hvoraf Ølgjæren bestaaer, kan leve og
udvikle sig baade med og uden Ilt[3]; men Mangelen paa Ilt er
kun tilsyneladende og har kun Hensyn til den atmosphæriske
Luft; thi Gjæren assimilerer Sukkerets bundne Ilt. (Forfatteren
hverken nægter eller bekræfter, at dette ogsaa kunde være
Tilfældet med Smørsyrefermentet, det synes endnu ikke at
fremgaae tydeligt af hans Forsøg). Lever Gjæren under den


[1] Compt. rend. LII. p. 344.
[2] Compt. rend. LII. p. 344.
[3] Compt. rend. L1I. p. 1260.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:13:33 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1862/0282.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free