- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Anden Aargang. 1863 /
290

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

290

og i Særdeleshed en Fremstilling af de frie Vandspeilsformer,
hvorunder en constant Strøm ved givne Forhold kan bevæge
sig. Begge disse Arbeider ere imidlertid, ligesom alle tidligere
Arbeider, baserede paa Hypothesen om Lagenes Parallelisme
og den derpaa byggede Eytelweinske Lov for Vandets Be-
vægelse, der forudsætter, at Vandet med Undtagelse af de
Partikler, som ligge ganske nær ved Ledningens Overflade,
bevæger sig med samme Hastighed i alle Punkter af det be-
tragtede Tværsnit paa Strømmen, en Forudsætning, der til-
nærmelsesviis fører til rigtige Resultater, naar man betragter
Middelhastigheden som den fælles Hastighed, men aabenbart
er langt fra at være naturtro.

Efter denne Hypothese betragtes nemlig Vandet paa en
Maade som et fast Legeme, der glider langs med et andet,
formedelst Tyngdens Virkning, og hæmmes i dets Fart ved
den Friction, som finder Sted ved Ledningens Overflade; men
at denne Betragtningsmaade er urigtig, behøver ingen videre
Forklaring; meget mere er det klart, at Strømmen bør be-
tragtes som et Bundt af Strømtraade, hvis transversale Di-
mensioner ere uendeligt smaa, og hvori hver enkelt Traad har
sin særegne Hastighed, der afhænger af Ledningens Tvær-
snitsform og Traadens Afstand fra Ledningens Overflade.

Hvad jeg her skal have den Ære at meddele, er kun en
Oversigt over Resultaterne af en Undersøgelse over Lovene
for Vandets Bevægelse i begrændsede Ledninger og i frie
Strømme, hvilken jeg har forelagt Videnskabernes Selskab i
Mødet den 12te Juni d. A. i en Afhandling, som i sin Heelhed
vil blive trykt i Selskabets Skrifter, hvori jeg har søgt at be-
stemme Loven for Vandets virkelige Bevægelse, uafhængigt af
Hypothesen om Lagenes Parallelisme.

Jeg skal da først bemærke, at ligesom jeg bestandigt har
havt Opmærksomheden henvendt paa det Unøiagtige ved den
nævnte Hypothese og i mine tidligere Arbeider har hentydet
derpaa, saa har jeg ogsaa i lang. Tid, og navnligt siden Aarel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:13:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1863/0292.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free