Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Thomsen: Chemiske Theorier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Videnskaben ved at lede denne ind paa et Spor, der førte
til talrige Opdagelser. Fra det Øieblik af, da Dalton, ledet
af det simple Forhold imellem de tvende Kulbrintearters
Sammensætning, formodede, at de forskjelligartede Atomer i
en chemisk Forbindelse ere tilstede i et Antal, hvis Forhold
maa kunne udtrykkes ved de første Tal i Talrækken og være
som 1:1, 1:2, 1:3 o. s. v., var Veien aabnet til
Bestemmelsen af Atomernes relative Vægt; thi Antallet af
Kulstof- og Brintatomer i de tvende Kulbrintearter maatte da være
enten som 1:2 og 1:1 eller som 2:2 og 2:1 o. s. v.,
eftersom Antallet af Kulstof- og Brintatomerne i den tunge
Kulbrinte betragtes ligestort eller hiint dobbelt saa stort som
dette; I begge Tilfælde vilde nemlig Brintmængden i den
lette Kulbrinte blive dobbelt saa stor, som den, der i den
tunge Kulbrint var forenet med den samme Vægt af Kulstof.
Naar efter Dalton 5,4 Vægtdele Kulstof (rigtigere 6 Vægtdele)
forener sig med 1 Vægtdeel Brint til tung Kulbrinte, maa
den relative Vægt af Kulstof- og Brintatomerne være som
5,4:1 under den første Forudsætning, eller som 2,7:1 efter
den anden. Efter Dalton forene Grundstoffernes Atomer sig
med hinanden efter simple Talforhold til sammensatte
Atomer (de senere Moleculer); hvert sammensat Atom indeholdt
derfor det samme ringe Antal af Bestanddelenes enkelte
Atomer, og Bestanddelenes Vægtforhold maatte derfor blive
Forholdet imellem Atomernes Vægt eller et Multiplum eller
Submultiplum deraf med simple hele Tal. Af Daltons Theori
fulgte Forbindelsernes constante Sammensætning, og den
mødte derfor stor Modstand hos Berthollet, der antog en
vexlende Sammensætning af Forbindelserne. Faa Aar senere
fandt Atomtheorien en vigtig Støtte i Gay-Lussacs
Undersøgelser over Luftarterne, hvorved han opdagede, at Luftarer
forene sig efter simple Maalforhold. Næsten uvilkaarligt
maatte man derved komme til at identificere Rumfang og
Atom; thi de Love, som Dalton havde udviklet, kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
