- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Tiende Aargang. 1871 /
9

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Thomsen: Chemiske Theorier.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ligefrem udledes af Gay-Lussacs Resultater ved Ombytning af
disse tvende Benævnelser; men Dalton selv vilde mærkværdigt
nok aldrig erkjende denne Overeensstemmelse. Atter nogle
Aar senere (1811) modtog Atomtheorien en mere bestemt
Form, idet Avogadro skjelnede imellem Molecul og Atom og
udtalte: Ligestore Rumfang af luftformige Stoffer indeholde
ligemange Moleculer; Forholdet imellem disse Stoffers
Vægtfylde bliver derfor Forholdet imellem deres Moleculers Vægt;
men selve Moleculet kan være sammensat af Atomer, der
enten ere af samme eller forskjellig Natur, eftersom Stoffet
er et Grundstof eller en Forbindelse. Avogadros Hypothese
danner Grundlaget for den nyere Atomtheori, som vi senere
skulle betragte lidt nøiere.

Gode Hypotheser fremtræde som oftest ved en Slags
Inspiration, en ubevidst Følelse af Sandheden; ved den
vedholdende Tænkning og Beregning paavirkes de dernæst ofte
af visse Momenter, som man tillægger for stor Vægt, og efter
hvilke man vil tillempe Hypothesen; den oprindelige sunde
og klare Tanke kan derved blive sygelig og uklar, og lang
Tid kan hengaae, forinden Hypothesen atter renses og paany
fremtræder i sin oprindelige Skikkelse. Avogadros Hypothese
giver et Exempel herpaa; thi efterat den i Løbet af en
Menneskealder har gjennemløbet mange Skikkelser, fremtræder den
nu et halvt Aarhundrede efter dens Tilbliven næsten
fuldstændigt i den oprindelige Skikkelse, og endskjøndt man ikke
kan lukke Øinene for de stedfindende Afvigelser, maa man dog
indrømme, at den i høi Grad stemmer med Nutidens talrige
Iagttagelser, og at den har havt en meget heldig Indflydelse
paa Videnskabens seneste Fremskridt.

(Fortsættes.)


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:01 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1871/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free