Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle Forsøg med Clorjod. - Forgiftning af Brød.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mere af det anvendte Reagens (Berichte d. d. chemischen
Gesellschaft 1870, S. 892).
A. T.
Forgiftning af Brød,
af Eulenburg og H. Vohl.
Anvendelsen af Metalsalte ved Brødtilberedningen er allerede
meget gammel. Denne Misbrug er fra Frankrig indført i
Belgien, Holland og England. De Metalsalte, som bruges
hertil, ere svovlsuur Leerjord, Alun, svovlsuurt
Kobberilte og svovlsuurt Zinkilte. Ikke sjeldent
benyttes Alun, Kobber- og Zinksaltet i Forening, eller ogsaa
bruges Alun med Zinksalt.
Tilsætningen af et af disse Salte til Deigen eller Melet
skaffer Bageren følgende Fordel: 1, Slettere Meelsorter, selv
saadanne, som have antaget en muggen Lugt eller Smag,
kunne forarbeides til godt Brød; 2, Behandlingen af Deigen
lettes betydeligt, og Deigen bliver hurtigere til Brød; 3,
Krummen og Skorpen bliver smukkere; 4, Bageren kan derved
sætte mere Vand til Brødet og saaledes faae en større Vægt
Brød; 5, Brødet holder sig længere frisk.
Alun har fortrinsviis brudt sig Bane i England, medens
Kobbervitriolen meest er kommet i Brug i Frankrig, Holland
og Belgien. Brugen af Kobbervitriol medfører den
Ubehagelighed, at det undertiden meddeler Brødet en grønlig-blaa,
undertiden en graasort Farve. Den førstnævnte Farve
fremkommer ved for stor Tilsætning, hvorved Brødet bliver mørkt,
naar der som Følge af daarligt Meel udvikler sig Svovlbrinte
under Gjæringen, som da foranlediger Dannelsen af
Svovlkobber, der er sort.
Der er forekommet det Tilfælde, at samvittighedsløse
Bagere først forfalskede Hvedemelet paa den Maade, at de
tilblandede Meel af Brassica-Arterne, af Oliekager, og dernæst
tænkte at forbedre Brødet ved Hjælp af Kobbervitriol; men
paa denne Maade fik de Brød, hvor Krummen var mørkebruun,
undertiden kastaniebruun. Fremkomsten af denne mørke
Farve finder sin Forklaring deri, at Frøet af Brassica-Arterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
