Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Gjæring, af Liebig. - Naphtazarin og Alizarin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
danner sig en ringe Mængde Eddikesyre. Det Eiendommelige
ved Uringjæringen er, at der samtidigt foregaaer to Processer,
en Iltnings- og en Spaltningsproces. Medens een eller flere
Urinbestanddele ilte sig, virke disse, og som det synes ved
Iltningsprocessen, paa Urinstoffet nøiagtigt som et Ferment.
Urinstoffet optager Vandets Bestanddele og spalter sig,
ligesom Sukker, uden ellers at tage Deel i Iltningsprocesserne.
Et lignende Phænomen frembyder Gjæringen af Dextrinet i
Ølurten. En med Ølgjær tilsat Dextrinopløsning gaaer ikke
i Gjæring, men tilsættes Sukker til denne Blanding,
decomponeres en stor Del Dextrin ligesom Sukkeret i Kulsyre og
Alkohol. Indflydelsen af den Bevægelse, hvori Sukkeratomerne
sættes ved Gjæren, paa Dextrinet, hvorpaa Gjæren alene
ikke virker, synes her at være klar; førend Dextrinet spaltedes
til Alkohol og Kulsyre, maatte det overføres til Sukker.
Liebig meddeler tilsidst forskjellige Iagttagelser over den
chemiske Indvirkning af forskjellige Agentier saasom Strychnin
Chloroform, Chinin og Blaasyre, paa Gjæringsphænomenerne
og seer i Gjærcellens Forhold i denne Henseende en Lighed
med den Virkning, som forskjellige Lægemidler have paa
visse Dele af det levende dyriske Legeme. Paafaldende er
det, at Gjæren, en Plantecelle, meget nær har
Sammensætning tilfælles med det dyriske Væv. Hovedforskellen findes i
Cellevæggen, som ved Gjærcellen er et qvælstoffrit Stof. De
uorganiske Bestanddele ere de samme, og Mængden af Kali
og Phosphorsyre noget nær liig Musklens; Producterne af
Forraadnelsen kunne næsten ikke skjælnes fra Dyrestoffernes.
Liebig drager tilsidst ogsaa en Parallel mellem Processerne i
den levende Celle i den dyriske Organisme og med dem,
som foregaae i Gjærcellen. (Chemisches Centralblatt 1870,
S. 730 og 741).
A. T.
Naphtazarin og Alizarin.
I 1ste Aargang af dette
Tidsskrift (l 862) S. 37 er omtalt et Farvestof, som Roussin har
fremstillet af Naphtalinet, og som paa Grund af dets Lighed med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
