Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Gjæring, af Liebig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eddikedannelse; men i den fortyndede Alkohol, som anvendes i
Snareddikefabrikationen, findes Eddikesvampens Næringsstoffer ikke,
og der dannes Eddikesyre uden dens Medvirkning. Indeholder
Brændevinen Amylalkohol, opstaaer samtidigt Valerianesyre.
Det er vel ubestrideligt, at Eddikemoder kah fremkalde
Alkoholens Iltning til Eddike, men denne Virkning beroer
ikke paa en physiologisk Proces; Alkoholen behøver til sin
Overgang til Eddikesyre kun Ilt, som Mycoderma aceti ikke
kan give den eiheller giver den af sin Substans. Analysen
af Luften, som forlader Eddikedannerne, viser, at den til
Alkoholens Iltning tjenende Ilt tages fra Luften, og den
eneste Deel, som Eddikemoderen tager i denne Proces, kan
kun bestaae deri, at Iltens Optagelse skeer ved dennes
Mellemkomst; den er kun virksom ved denne chemiske Egenskab
og kan som levende Plante erstattes af et stort Antal døde
Stoffer og Plantedele. Af disse bekjendte og vel beviste
Facta fremgaaer det, at Eddikedannelsen af Alkohol
ikke er betinget af en physiologisk Proces;
Eddikesyren er ikke et Product af Mycoderma aceti, men
Productet af en Iltningsproces.
Til Slutning udtaler Liebig med Hensyn til
Decompositionen af organiske Stoffer i Almindelighed, at
man kan opstille tre bestemte Grupper. 1) Alkohol-
Mælkesyre- Smørsyregjærningen og den Forraadnelse af Dyrestoffer,
ved hvilken der ikke udfordres en videre Medvirkning af
Luften, naar den engang er begyndt. 2) Eddike- og
Salpetersyredannelsen og 3) Uringjæringen, i hvilke sidste to Tilfælde
Luftens Ilt tager en ganske bestemt betingende Andeel. Frisk
Urin holder sig, som allerede Gay-Lussac har iagttaget, i et
reent Glas, som er heelt fyldt dermed, hele Maaneder uden
at forandre sig; men naar Glasset er fyldt halvt med Urin
og halvt med Luft, absorberes Ilten, og en tilsvarende Mængde
Urinstof omdannes til Kulsyre og Ammoniak; Jævnsides
hermed gaaer Iltningen af de farvede Urinbestanddeie, og der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
