- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Tiende Aargang. 1871 /
160

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Filtet Papir gom Surrogat for vævet Tøi. - Desinfection af ildelugtende Saar.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Meest af Alt er det Dameskjørter, fabrikerede af dette
Stof, som tildrage sig Opmærksomhed, idet de ere forsynede
med smagfulde Mønstre, som enten ere paatrykte i Sort eller
ere udhugne. Et Papirskjørt med et saadant Mønster, som
det er meget dyrt at faae udført ved Naal og Sax, koster
ikke engang saameget, som man maa betale for at faae et
almindeligt Skjørt vasket. Ligeledes fabrikerer man smagfulde
decorerede Sengeomhæng, som minde om Meubelsirts, hvilket
de ogsaa fuldkomment kunne erstatte, hvortil kommer, at de
ere billigere; endvidere Overtræk til Madratser, Sengetæpper
og Duge. Selv Skoe gjøres af dette Papirstof, naturligvis med
Tilsætning af Kautschuk og Fernis, som skal gjøre dem
varigere og mere læderagtige. (Schweiz, polyt. Zeitschrift 1870,
S. 144).

A. T.

Desinfection af ildelugtende Saar
opnaaer man
fuldstændigt ved udenpaa Forbindingen at anbringe Skydebomuld,
som er gjennemtrængt med en Opløsning af manganoversuurt
Kali. Det blev prøvet praktisk paa et Skudsaar i Brystet,
som udsendte en saadan Stank, at Lægerne næppe turde
betræde Sygestuen og erklærede, at andre Saar i Sammenligning
med dette »lugtede som Eau de Cologne«. Uddunstningen
ophørte imidlertid strax, da ovennævnte Middel blev anvendt.
Baade Bomulden og det imprægnerende Middel ere her
virksomme. Bomulden besidder nemlig den Egenskab at kunne
filtrere Luftarter, d. e. fjerne Støvpartikler og Kiim, som ere
istand til at fremkalde Gjæring og Forraadnelse; disse
optages altsaa af Bomulden, men gjøres aldeles uskadelige af
det manganoversure Kali, som tillige decomponerer de
ildelugtende Bestanddele. Skydebomuld anvendes, fordi
almindeligt Bomuld vilde decomponeres af det anvendte Salt. Det
omtalte Middel vilde ogsaa kunne bruges i Respiratorer for
dem, som have stinkende Aande, saaledes de, der lide af
Tuberculose, (Polyt. Notizblatt. 1871. Nr. 3).

A. T.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:01 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1871/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free