Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - C. Christiansen: Spectralanalysen og Himmellegemerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
TIDSSKRIFT
FOR
PHYSIK OG CHEMI
SAMT
DISSE VIDENSKABERS ANVENDELSE.
10. AARGANG. - 1871. - 6. og 7. HEFTE.
Indhold.
C. Christiansen: Spectralanalysen og Himmellegemerne.
Julius Thomsen: Oversigt over Resultaterne af Undersøgelserne med
Hensyn til Syrernes Neutralisation og Basicitet. S. 175.
C. Christiansens Undersøgelser over Fuchsinets abnorme Farvespredning, S. 186.
Bessemerværket i Seraing og Bessemerstaalets Anvendelse der. S. 188.
Directe Substitution af Alkoholradicaler istedetfor Brint i Phosphorbrinten. S. 194.
Om Ammoniums Natur og om Opløsning af Metaller uden chemisk Virkning. S. 197.
Forslag til radical Forandring i den chemiske Nomenclatur. S. 199.
Phlogiston-Theoriens Gjenopstandelse. S. 200.
Controllen med Gassens Reenhed i London. S. 201.
Om »forbrændt« Jern og Staal. S. 204.
En ny Gruppe af organiske Colloider, som indeholde Qviksølv. S. 205.
Om de Plantenæringsstoffer, som tabes ved Draining. S. 206.
Sølvhaloidsaltenes Forhold mod Lyset. S. 208.
Det røde Cyanjernkaliums Følsomhed for Lyset. S. 211.
Synthese af Indigoblaat. S. 212.
Opløsningsmidler for Indigoblaat S. 213.
Størrelsen af det mechaniske Arbeide, som en Infanterist paa Feltfod udretter. S. 214.
De magnetiske Curver fixerede og photographerede. S. 216.
De organiske Forbindelsers Kogepuncter. S. 218.
Iismaskinernes Nyttevirkning. S. 221.
Fiskenet conserverede ved Garvning. S. 223.
Forgiftning ved Nitrobenzol. S. 224.
Blodstillende Bomuld. S. 224.
C. Christiansen: Spectralanalysen og Himmellegemerne.
Spectralanalysen er en ganske ny Green af Physiken.
Det er egenligt; kun i de sidste ti Aar, at den har været
dyrket med Iver, men trods dens ringe Ælde har den dog
allerede naaet en stor Udvikling, ligesom, den har grebet ind i
mange Videnskaber; ikke blot i Physiken, men fuldt saa meget
i Chemi, Astronomi, ja selv i Medicin og Botanik har den
fundet Anvendelse. Dens Literatur omfatter allerede Afhandlinger i Hundred-, ja vel i Tusindviis, foruden mangfoldige
populære Fremstillinger og Foredrag. Aarsagen til, at den
har vakt saa stor Interesse, ligger ikke blot i dens Nyhed,
men end mere i, at de Phænomener, der høre under den, og
de Anvendelser, den har fundet, ere nogle af de vanskeligste,
Physiken overhovedet behandler; idet den desuden benytter
sig af næsten alle de Hjælpemidler, som Physik, Astronomi
og Chemi tikammen besidde, er den i Stand til at løse
Problemer, som man tidligere næppe vovede at opstille og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
