- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Tiende Aargang. 1871 /
164

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - C. Christiansen: Spectralanalysen og Himmellegemerne.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

astronomiske Kikkert har det vigtigste Hjælpemiddel til
Spectrets Undersøgelse.

I Begyndelsen af nærværende Aarhundrede fandt derimod
et betydeligt Opsving Sted i Optiken; det var vel især Læren
om Lysets Polarisation, og Dobbeltbrydning, der beskjæftigede
den Tids Physikere, men der gjordes dog ogsaa nogle særdeles
vigtige Opdagelser angaaende Solspectrets Natur.

Den første Iagttagelse af de mørke Linier, vi nu kalde
de Fraunhoferske, skyldes Wollaston (Phil. Transactions
1802). Ved at betragte, en meget snæver Spalte igjennem et
Prisme, saaa han i Spectret et Antal mørke Linier, parallele
med Spalten selv. Deres Beliggenhed syntes ikke at staae i
Sammenhæng med Farverne og om deres Oprindelse havde
ban ingen Forestilling; der skulde endnu hengaae over et
halvt Aarhundrede, inden der blev bragt Lys i denne Sag.

Uden at kjende noget til Wollastons Opdagelse gjorde
Fraunhofer nogle Aar senere den samme Iagttagelse. Det
var hans Hensigt at undersøge Brydningsforholdene for flere
Glassorter, af hvilke han vilde danne achromatiske
Lindsesystemer. Foran Objectivet af en Kikkert stillede han et
Prisme i fast Forbindelse med Objectivet. Derigjennem
betragtede han en snæver af Lampelys belyst Spalte, der var
opstillet i en betydelig Afstand fra Kikkerten. Det fra Spalten
kommende Lys brydes i Prismet, og Objectivet danner midt i
Kikkerten en Række farvede Billeder af Spalten, altsaa et
Spectrum, som forstørres af Ocularet. I det Hele indeholdt
dette Spectrum intet Mærkeligt, kun i det Gule saaes en
stærkt fremtrædende lys Linie. Da det vilde være af stor
Betydning, om der fandtes Lyskilder, hvis Spectre indeholdt
flere saadanne lyse Linier, idet man derved vilde faa faste
Kogepuncter til Bestemmelse af de forskjellige Farvers
Brydningsforhold, undersøgte han flere saadanne, og fandt da
i Solspectret langt Mere end han søgte, en Uendelighed af
smalle mørke Linier. Af de meest fremtrædende af disse
valgte han otte, som han benævnede efter de otte første Bogstaver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:01 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1871/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free