Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - C. Christiansen: Spectralanalysen og Himmellegemerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Alphabetet; det er dem, der fortrinsviis kaldes de Fraunhoferske
Linier. Ved Hjælp af dem kunde Brydningsforholdene nu
bestemmes for de forskjellige Farver, og han blev derved i
Stand til at forfærdige de bedste achromatiske Lindser; derfra
skriver sig for en stor Deel den Anseelse, det Fraunhoferske
Institut baade under ham og hans Efterfølgere har nydt.
Men Fraunhofer gik endnu Videre. Han undersøgte paa
samme Maade det Lys, som Maanen og nogle af Planeterne
udsende, og fandt i deres Spectre de samme Linier som i
Solspectret. Derimod gave Fixstjernerne andre Resultater.
Han fandt saaledes, at Spectret af Sirius og nogle andre
Stjerner af første Orden indeholdt forskjellige lyse Linier.
Disse Iagttagelser vakte dog ikke dengang den Interesse, som
de fortjente, og der hengik nu en Række Aar, i hvilke der
vel udførtes endeel Arbeider der gik i samme Retning,
men som ikke førte til afgjørende Resultater.
Det var først da Kirchhoff og Bunsen begyndte
deres Arbeider over Solspectret, at den Tanke vandt
almindelig Indgang, at man af et lysende Legemes Spectrum kunde
uddrage Slutninger angaaende Legemets Tilstandsform og
chemiske Sammensætning. Istedetfor som Fraunhofer at
benytte en meget fjern Spalte benyttede de en Collimator, et
Rør, i hvis ene Ende Spalten findes, medens der i den
anden Ende er anbragt en Lindse, hvis Brændvidde er lig
Rørets Længde. Falder der nu fra en eller anden Lyskilde Lys
paa Spatten, ville Straalerne, der udgaae fra et Punct af
Spalten, efter at være gaaede igjennem Collimatorlindsen forholde
sig, som om de udgik fra et uendeligt fjernt Punct, eller med
andre Ord, ved en saadan Collimator opnaaer man det Samme
som ved at benytte en uendeligt fjern Spalte. Efter at være
traadte ud af Collimatoren træffe Straalerne eet eller flere
Prismer, der alle ere i Hovedstillingen, og det af dem dannede
Spectrum betragter man, ligesom Fraunhofer gjorde, i en
astronomisk Kikkert.
Kirchhoff og Bunsens Undersøgelser ere omtalte i dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
