Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Phlogiston-Theoriens Gjenopstandelse. - Controllen med Gassens Reenhed i London.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
remvise en Haandfuld Phlogiston; saa kunde man ligesaa
godt forlange af ham, at han skulde uddrage en Haandfuld
Magnetisme af Magnetjernet. Og havde end Becher tænkt
paa et materielt Phlogiston, maa dette ikke gjøre os blind
for hans store Fortjenester; Black havde tænkt sig Varmen
som et Stof, men dette forringer ikke hans Fortjeneste at
have iagttaget og forklaret den latente Varme. Af de Skrifter,
som stamme, saavel fra Theoriens Stiftere som dens tidligste
Tilhængere, fremgaaer det, at de havde en klar Forestilling
om Elementernes chemiske Permanens. Men Bechers geniale
Aand skuede langt videre. Hans Phlogiston er vor
»potentielle Energi«. Brændte Legemer have tabt deres potentielle
Kraft, at kunne udvikle Varme. Vi troe paa Læren om
Kraftens Bevarelse og kalde denne med Stolthed et Product af
den nyere Tids Tænkning. Det er en umaadelig Vildfarelse.
Alt hvad vi kunne gjøre Fordring paa, er at have indført
andre Benævnelser. Den udødelige Fortjeneste, at have
forstaaet og udtalt den høieste Generalisation, som den moderne
Videnskab kjender, tilkommer Ophavsmanden til Læren om
Phlogiston. (Berichte d. deutschen chem. Gesellschaft. 1871, S. 421.).
A. T.
Controllen med Gassens Reenhed i London.
Som bekjendt er Svovlet en meget Ildeseet Bestanddeel af
Belysningsgassen, fordi Productet af dets Forbrænding,
Svovlsyrling, fordærver Luften for Aandtedrættet, bevirker Metallers
Anløbning og muligviis tillige er Aarsag til at Planter ikke
trives i gasbelyste Værelser. De første engelske
Lovbestem- af 1860 vare derfor ogsaa rettede imod denne Indblanding;
men man gik dengang aldeles iblinde, da man fastsatte, at
100 Cubikfod Gas ikke maatte indeholde mere end 20 Grains
(1,18 Gram) Svovl. Man kjendte nemlig dengang ikke
Svovlmængden i Gassen saalidtsom Betingelserne for, dens Optræden.
Man troede saaledes, at Svovlmængden kun var en Følge af
den høie Destillationstemperatur, man dengang havde begyndt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>