Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Controllen med Gassens Reenhed i London. - Om "forbrændt" Jern og Staal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
28,5 Grains i 100 Cubikfod. Men ved det Gasværk, som havde
det første lave Middeltal, varierede Svovlmængden meget
stærkt, nemlig fra 4,01 til 37,02.
Til Prøven for Svovlmængden i Gassen har Dr. Letheby
construeret et Apparat. Det bestaaer af et tragtformigt Rør
og en vandret Cylinder med et opadvendt Fortætningsrør. I
den underste Deel af det tragtformige Rør brænder Gassen
(i en saakaldet Leslie-Brænder), medens der af et nedenunder
stillet Kar, fyldt med Ammoniakvand, udvikler sig
Ammoniakdampe, som med Forbrændingsproducterne danne svovlsyrlig og
svovlsuur Ammoniak, som fortættes i Cylindren. Istedetfor
Ammoniakvand er der ved de her refererede Forsøg benyttet
kulsuur Ammoniak, som fordamper langt hurtigere. (Polyt.
Centralblatt 1871, S. 301 efter Journal f. Gasbeleuchtung
1871, Nr. 1).
A. T.
Om "forbrændt" Jern og Staal.
Jern, som ved Udglødning har tabt sine gode Egenskaber, kaldes forbrændt
Det er Skjørt, krystallinsk og har ikke mere den raadede
Beskaffenhed, som betegner godt Smedejern. Ophedes Staal
og afkjøles det bagefter pludseligt, bliver det som bekjendt
haardt og Skjørt, Egenskaber, som det atter taber ved
Anløbningen. Har man imidlertid drevet Ophedningen til
Hvidglødhede, faaer Staalet ved Gjenophedning og paafølgende
langsom Afkjøling ikke sin tidligere Sejghed; det holder sig skjørt,
medmindre det, bliver hamret eller valset i Sveishede.
Saadant forbrændt Staal har et grovt, krystallinsk Brud, paa
hvilket der iagttages runde muslede Pletter. W. R.
Williams, som i nogle store engelske Jernværker havde
Leilighed til omhyggeligt at iagttage alle Omstændigheder, som
bevirke Staalet og Jernet blive »forbrændt«, fandt, at
»forbrændt« Jern indeholdt Jerntveilte gjennem sin hele Masse,
og at »forbrændt« Staal« er langt fattigere paa Kul end godt
Staal. Begge Phænomener maae tilskrives en Iltning, som
udbredes gjennem Massens Indre. Glødende Jern kan nemlig i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
