Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om "forbrændt" Jern og Staal. - Om en ny Gruppe af organiske Colloider, som indeholde Qviksølv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
meget kort Tid gjennemtrænges af Ilt, saaledes som Deville,
Troust og Graham have godtgjort ved Forsøg. I Staalet
beskytter naturligviis Kulstof Metallet imod Iltning, og her
dannes da fortrinsviis Kulilte. Tænker man sig nu et Stykke
Staal, som har den Varmegrad, som er meest gunstig for
Endosmosen af Ilt og for Exosmosen af Kuilte, pludseligt
afkjøles, maa der sikkert derved, at Kulilten tilbageholdes, indtræde
en Slags molceulair Sønderdeling, hvis synlige Resultat er de
ovenomtalte Pletter. Denne Anskuelse synes at bekræftes
ved den Omstændighed, at forbrændt Staal atter kan gjøres
godt ved Valsning og Hamring. (Berichte d. deutsch. chem.
Gesellschaft 1871, S. 357.)
A. T.
Om en ny Gruppe af organiske Colloider, som indeholde Qviksølv
meddeler I. E. Reynolds følgende
Iagttagelser og i Bemærkning. Hælder man en opløsning af
Qviksølvchlorid lidt efter lidt i en Blanding af Acetone og
fortyndet vandig Kaliopløsning, opløses Qviksølviltet, som i
Begyndelsen bundfældede sig, til en klar ufarvet Vædske
Vedbliver man at tilsætte Qviksølvchlorid, dannes et hvidt
Bundfald, og filtrerer man den endnu alkalisk værende
Opløsning, faaer man en guullig opaliserende Vædske.
Koger man en Del af denne Vædske, forvandles den til
en tyk gelatinøs Masse, forsøger man at fordampe i det
lufttomme Rum over Svovlsyre, indtræder ligeledes
Gelatinering. Disse Forhold fremkaldte den Forandring, at Stoffet
maatte være et Colloid. Ved Calloider forstaaer man nemlig
ifølge Graham (see dette Tidsskrifts 1ste Aargang. S. 176)
Legemer, der saaledes som Liim, Gummi og Albumin kun
besidde en ringe Diffusionsevne, i Modsætning til (andre,
saaledes de fleste uorganiske Salte, der have en stor, skjøndt
ulige slor Diffusionsevne, og kaldes Krystalloider, fordi de
fleste kunne krystallisere. Saadanne Stoffer kunne derfor
adskilles ved Dialyse, idet man anbringer dem opløste i en
Dialysator, der i sin simpleste Form er en, kort Glascylinder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
