- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Tiende Aargang. 1871 /
254

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mont-Cenis Tunnelen.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vand ind i Hullerne for at rense dem og tillige afkjøle Boret.
I dette Øiemed havde man paa et særeget Stativ Pomper,
drevne med comprimeret Luft, som sugede Vandet op fra en
Brønd. Hvor en saadan Brønd ikke kunde skaffes tilveie,
brugtes særegne Vandvogne, som kjørtes bagefter,

Borearbeidet varede i den lille Tunnel 8 Timer. Naar
der paa denne Maade var boret 60 Huller, trak Arbeiderne
sig tilbage; ogsaa hele Maskineriet, med Vognpark,
Vandbeholder og Pompe kjørtes bort for at give Plads for andre
Arbeidere, som ladede Hullerne og sprængte; dette varede 3
Timer; disse Arbeidere gave da atter Plads for en tredie
»Brigade«, som i Løbet af to Timer skaffede det løsnede
Materiale bort. I 24 Timer kunde der altsaa omtrent udføres to
Operationer, idet man arbeidede Dag og Nat, Søndag og
Hverdag. Den vanskeligste Steenart var Qvartsiten, i hvilken man
kun rykkede 2/3 Fod frem dagligt, i Kalkskiferen kom man
dagligt over 6 Fod frem, medens det i Anthracitskiferen snart
gik endnu hurtigere, snart langsommere.

Den lille Tunnel belystes med Gas, som tillededes fra et
Gasværk i Byen Fourneaux. De øvrige Steder i Tunnelen
belyste man med Olie, og den, der befoer Tunnelen, fik en
Lampe med sig, der hængte i en lang Stang, som holdtes
saaledes, at den lyste paa Gulvet.

Naar man var kommet heelt hen til Arbejdsmaskinerne i
det omtalte c. 1 Fod snevre Rum, hørte man - Intet. De
1500 Slag af Borestaalet, de utallige Strømme af comprimeret
Luft, som havde virket i Maskinen, og Udstrømningen af
Vandet berøvede Besøgeren fuldstændigt Hørelsen, og Arbeiderne
maatte gjøre sig indbyrdes forstaaelige ved Tegn. Men man
paavirkedes behageligt af den raske Virksomhed, den sunde
Luft, den smukke Belysning og det forfriskende Vand. Gik man
tilbage, traf man Vognen med Pomperne, med
Vandbeholdningen eller flere Vogne med Reservemaskiner, dernæst atter
den samme Række af Gjenstande anbragte i en saadan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:01 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1871/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free