- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Tiende Aargang. 1871 /
265

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forsøg over forskjellige Brødsorters Næringsevne. - Mallets Fabrikation af Ilt.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

opveies altsaa af dets Ufordøielighed. Horsford-Liebigs Brød
kan aldeles ikke concurrere med disse to Sorter Brød; det er
bleven betydeligt fordyret ved den vidtløftige
Behandlingsmaade og de dyre Tilsætninger, uden at der er vundet det
Mindste i Fordøielighed. Hvedebrødet er det dyreste at spise
trods dets Letfordøielighed; thi Hvedebrødet hører til det
mere søgte Brød, og Hveden er den dyreste Kornsort, Som
Erfaringen lærer, egner det sig bedre til Føde for Maver med
svag Fordøielse og for velhavende Folk. Som bekjendt yttrer
ogsaa den stigende Velstand sig i et større Forbrug af Hvedebrød.

Forfatteren indlader sig nærmere paa en Drøftelse af de
formeentlige Fordele ved Horsford-Liebigs Brødtilvirkning.
Han paaviser, at Liebigs Grundsætning at tilsætte flere
askebestanddele til vore almindelige Meelsorter er urigtig, da der
findes flere Askebestanddele end, den dyriske Organisme
trænger til, i alle Næringsmidler. Selvfølgeligt maa Kogsalt
og under visse Forhold phosphorsuur Kalk undtages fra denne
Paastand. Beviset for, at det forholder sig saaledes, udledes af
talrige Ernæringsforsøg, som der her ikke skal gaaes nærmere
ind paa. (Pol. Centralblatt 1871, S. 699.)

A. T.

Mallets Fabrikation af Ilt.
Blandt de mange Methoder til Iltfremstilling fortjene fortrisnsviis de
Opmærksomhed, som beroe paa, at Luftens Ilt overføres paa chemiske
Forbindelser. Til dem hører Mallets Fremgangsmaade, som
tidligere har været omtalt her i Tidsskriftet, og som beroer
paa Kobberchlorurets Egenskab at kunne absorbere Ilt af
Luften og atter at afgive den ved Opvarmning til c. 400° C.
Philipps i Cöln, der har opfundet en ny Belysningsmaade,
der bestaaer i at forbrænde Carbolin (en Opløsning af
Naphthalin) i ilt, har for kort Tid siden udgivet et Skrift [1], hvor


[1] »Der Sauerstoff. Vorkommen, Darstellung und Benutzung desselben zu
Beleuchtungszwecken, nebst einem neuen Verfahren der
Sauerstoffbeleuchtung«. Berlin 1871.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:01 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1871/0267.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free