- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Tiende Aargang. 1871 /
309

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Betingelserne for Udvikling af Luft- og Dampblærer.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

enkelte Tilfælde varierer Adhæsionskraften ogsaa med
Varmegraden. Uden at gaae ind paa Enkeltheder anfører Schrøder,
at den første Dannelse af Gasblærer ved Overgangen af Varme
fra rene Glasflader til Vædsker indtræder desto tidligere,
ved desto lavere Varmegrad, jo mere overmættet Opløsningen
er, jo raskere Overmætningen tiltager med stigende
Varmegrad, jo mere der er opløst af en Gasart, jo mindre Vædsken
hefter ved Glasfladen, jo mindre bevægelig Vædsken er, jo
slettere Vædsken leder Varmen, og jo raskere Varmen bliver
tilført. Hvad angaaer den tredie Aarsag, har Schrøder godtgjort
ved talrige Forsøg, at Udvikling af Blærer indtræder, naar
man gnider de stærkt opvarmede Karvægge med et haardt
Legeme, idet man strax seer Gnidningslinien besat med
Dampblærer. Gnidningen virker under ellers lige Forhold
desto kraftigere, jo haardere de gnedne Legemer ere, den
er virksommere i Glaskar end i Metalkar, og Overfladen
behøver ikke at ridses; ved de synlige Furer, som
frembringes ved stærk Gnidning, fremtræde Blærelinierne kun een
Gang efter Gnidningen, og de fornyes ikke, naar Blærene ere
revne løs. Finder Gnidningen Sted paa Steder i Karret, som ikke
ere opvarmede stærkere end Vædsken, viser der sig ingen
Blærer, naar den ikke er stærkt overmættet, men vel i med
Luft overmættede Opløsninger. Aarsagen til denne Virkning
af Gnidningen kan ikke henføres til den ved Gnidningen
udviklede Varme; thi allerede en meget svag Gnidning med en
ganske tynd, let bøielig Platintraad i stærkt overmættede
Opløsninger
er virksom ogsaa ved stærkt afkjølede Flader,
og man kan ikke antage, at en saa svag Gnidning kan
forhøie Karrets Varmegrad til Vædskens; det er naturligviis
forudsat, at der ikke udvikler sig Blærer paa Karret uden
Gnidning. Paa den anden Side udvikler den svageste
Gnidning i stærkt overmættede Opløsninger Blærelinier paa den
opvarmede Bund ved Varmegrader, som endnu ligge langt
under dem, ved hvilke den opvarmede Bund bedækker sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:01 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1871/0311.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free