Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Betingelserne for Udvikling af Luft- og Dampblærer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Blærer. Heraf fremgaaer det, at i tilstrækkeligt
overhedede eller overmættede Opløsninger Gnidningen umiddelbart
giver Anledning til Forvandlingen af mechanisk Arbeide til
latent Varme eller indre Arbeide. Fordi fremdeles Gnidningens
gasdannende Virkning i mindre overmættede Opløsninger kun
fremtræder ved opvarmede Flader, maa man tillige antage, at
Gnidningen under disse Omstændigheder umiddelbart giver
Anledning til Omdannelse af tilledet fri Varme til latent.
Ved Hjælp af de nævnte tre ydre Aarsager, som give
Anledning til Blæredannelse, forklares en Række bekjendte
Phænomener: Blæredannelse (Activitet) i en overmættet
Opløsning ved Rystning (stærk Bankning paa Siderne af Glasset,
saaat Vædsken paa en Maade ricochetteres); Activitet ved
Frysning af en overmættet Gasopløsning (i et ved en
Kuldeblanding afkjølet Glas Sodavand begynder samtidigt med de
første Iisnaales Optræden en meget livlig og vedvarende
Blæredannelse paa Bunden, hvilket hidrører fra, at Krystallerne
altid indeslutte smaa Gasblærer); Activitet ved
Fordampningsrester (trækker man en inactiv reen Traad blot et Øieblik
ud af en heed, med Gas overmættet Vædske, og sænker den
bagefter ned igjen, viser den sig i Reglen mere eller mindre
activ, fordi der mellem de paa Traaden siddende
Fordampningsrester er indesluttet Luftblærer); Fremkaldelse af
Luftblærer ved Dampblærer (i Sodavand, som langsomt opvarmes
til i Nærheden af Kogepunctet, danner der sig ved omtrent
90° paa den stærkt opvarmede Bund enkelte Dampblærer,
som blive siddende; men fra hver enkelt udvikler der sig da
en continuerlig Strøm af smaa Kulsyreblærer); ligeledes
fremkalde Luftblærer Dampblærer (af luftholdigt Vand udvikles de
første Dampblærer af Luftblærer; en mættet
Ammoniakopløsning begynder allerede at koge ved 40°, og naar man, efter
at man har slukket Flammen, og Dampdannelsen er hørt op,
strax dypper en activ Platintraad ned, indtræder der et
Øieblik en Kogning ved samme); voldsom Activitet ved Afkjøling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>