Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poul la Cour: Maaling af sammenhængende Skylags Høide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ethvert af Phænomenerne er variabelt ligesom deres
Aarsager. Med blaa Himmel er Taagen sjældent stærkere end,
at den netop kan skimtes, medens den til andre Tider, naar
Luftens Disning er saaledes, at fjerne Gjenstande tydeligt
sees, men med et blaagraat Skær, kan være temmelig intensiv.
Faa den anden Side er Stribens Høide meget variabel; den
kan til visse Tider optræde med skarpe Rande: da er
Skydækket jevnt og det lavere Luftlag klart, saa at der kun sees
en svag eller ingen Lystaage; til andre Tider kan Stribens
Rande blive - snart ubestemte, snart aldeles uregelmæssige,
og da er Taagen i Reglen temmelig udviklet. Naar dette
indtræffer, viser den øvrige Himmels Nuancering, at dens
Overtræk bestaaer af mere eller mindre isolerede, ulige høie
Skyer. Phænomenet kan da frembyde et meget variabelt Skue,
der i Lunefuldhed næsten kan sammenlignes med Nordlyset.
Snart skrider en Mørkning hen over det, og nærmere
Eftersyn viser, at det er en nærmere og lavere Sky, der føres
af-afsted for Vinden. Snart seer man uregelmæssige Lysmasser
skyde ud fra Striben, opad, nedad eller til begge Sider paa
een Gang, og flytte sig i Vindretningen. I et andet Øieblik
kan Stribens og Taagens oprindelige Udseende være aldeles
derangeret og frembyde en eller anden fantastisk Lysfigur,
for maaskee i næste Minut at give Plads for et fuldstændigt
Mørke - alt eftersom Skyerne bevæge sig.
Endeligt kan der gives Aftener, da Taagen og Striben er
smeltet sammen, saa at det Hele seer ud som en lav, bred
Lyssøile med skarp Begrændsning foroven. Dette synes at
være Tilfældet, naar et nogenlunde diset lavere Luftlag i en
vis bestemt Høide gaaer over til en tættere Skymasse.«
Under de fleste af disse Phaser vil man være istand til at
bestemme Skylagets Høide: naar der intet sees, vil Skyhøiden
være uendelig, hvis Himlen er blaa, O, hvis den er overtrukket.
Det samme kan siges at være Tilfældet, naar Lystaagen sees
uden Antydning til nogen Stribe; thi er Himlen desuagtet blaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
