- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Tiende Aargang. 1871 /
332

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poul la Cour: Maaling af sammenhængende Skylags Høide

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kan denne Disning i Luften ikke betragtes som noget Skylag;
og er Himlen overtrukket, da viser Manglen af Stribe, at
Disningen fortsætter sig jevnt op i et uigjenemsigtigt Overtræk,
hvis Høide altsaa er 0. Sees derimod Lysstriben med eller
uden Taage, da vil en Observation af hin bestemme
Skyhøiden mere eller mindre skarpt, eftersom Skyhøiden er mere
eller mindre Constant; men selv naar Skyerne svæve ulige høit,
vil dog en omtrentlig Maaaling af den forvidskede Stribe give
et nogenlunde brugeligt Middeltal.

Methoden synes derimod ikke at være anvendelig paa
tynde Fjerskyer, hvis store Høide ikke tilsteder Dannelsen
af en iagttagelig Stribe.

For at godtgjøre, at Stribens Dimensioner svare til dem,
som en Projection af Byen paa et horizontalt Skylag vilde
give, har jeg foretaget nogle Maalinger af Stribens Rande.
Ved disse kunde den Schmalkaldiske Høidemaaler imidlertid
ikke benyttes, da dens Brug forudsætter, at Instrumentet er
belyst under selve Observationen, og denne Belysning
forhindrer i at see Phænomenet. Derfor udførtes de to første
Observationer, hvor Stribens Høide var mindre, ved
Sammenligning med visse Puncter af nogle fremragende terrestriske
Gjenstande, hvis Høide senere er observeret om Dagen. Ved
de lineære Skyhøiders Beregning af disse Observationer er
det antaget, at den - fra Lyngby - fjerneste Del af
Kjøbenhavns Gasbelysning har sin Grændse ved Chrisianshavns Vold,
og at den nærmeste Del strækker sig ud til Blegdamsveien,
der fører fra Øster- til Nørrebro, af hvilke navnligt den sidste
er meget stærkt bebygget og i tilsvarende Grad belyst.
Den 21de Februar fandtes:
Skyhøiden over Kjøbenhavns nærmeste Rand 1054’
» » «fjerneste » 998
Den 27de Februar (ved Maaneskin):
Skyhøiden over Kjøbenhavns nærmeste Rand688’
»» » fjerneste » 658

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:01 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1871/0334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free