Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opvarmning af Jernbanevognene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1) Opvarmningen maa ikke være for stærk, ikke overstige 6-10°,
da for stærkt ophedede Coupeer ere mere skadelige for
Sundheden end kolde. 2) Varmeapparatet maa staae i Forhold til
Vognenes eller Coupéens Rumfang. 3) Det maa ikke ved sin
Varme genere Passagererne eller skade Vognen. 4) Det maa
ikke være nødvendigt, at det betjenes af Togpersonalet, men
det maa kunne passe sig selv i 6-8 Timer. Den sidste
Fordring stilles navnligt af oekonomiske Hensyn og vilde falde
bort, naar man mere kunde gjøre Regning paa, at
Opvarmningen vilde medføre en forøget Afbenyttelse af den
opvarmede Vognklasse, altsaa større Indtægter, som Tilfældet har
været med 2den Classe paa de würtembergske Baner, hvis
Afbenyttelse steg til det Tredobbelte. En lignende Erfaring
vilde man rimeligviis gjøre for de andre Vognclassers
Vedkommende.
Hidtil har man opvarmet Vognene med Varmeflasker,
Sandkasser, ved Vandovne og ved Damp fra Lokomotivet;
men alle Maader have vist sig upraktiske i det Store.
Forholdsviis meest praktisk har Opvarmningen med Varmeflasker
været, men skulde denne Opvarmning udstrækkes til alle
Klasser, maatte hver større Station have et betydeligt Anlæg
til Opvarmning af Vand og et stort Antal Arbeidere, som dog
kun havde Beskjæftigelse ved Togenes Ankomst. Med faa
Arbeidere vilde Ombytningen af Flaskerne tage for lang Tid.
Om Sandkasser, der ligeledes ere forsøgte, gjælder det samme
Raisonnement. Opvarmning ved Vandovne er kun blevet
prøvet paa den Rhinske Bane i en fyrstelig Salonvogn. Man
brugte her almindelige Varmeflasker, som man lagde ned i
Gulvet og forbandt indbyrdes ved Rør; Vandet blev nu
opvarmet ved en dobbeltvægget Circuleerovn, som var opstillet i
Hjørnet af Vognen. Paa denne Maade fik man en meget
behagelig Varme; men Ovnen krævede uafbrudt Pasning, og
Varmeapparatet vilde blive ødelagt, naar Vandet en enkelt
Gang paa Grund af Uforsigtighed frøs. En vedvarende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>