Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Hefte - Luftseiladsen paa dens nuværende Standpunct
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paa et vist Punct vilde Luftsækken igjen være heelt fyldt.
Dette Punct vilde svare til en Barometerstand, som er 3
Procent under den, ved hvilken Ballonen oprindeligt befandt sig
i samme Tilstand, nemlig i Opstigningens Øieblik; Ballonen
har nemlig imedens mistet 3 Procent i Stigkraft. Denne
Barometerstand af 737,8 vilde svare til en Høide af 244
Metre.
Tænke vi os nu Ballonen i denne Høide lettet ved
Udkastning af en ringe Mængde Ballast, vilde den igjen hæve sig til
en Høide af 1100 Metre, og dette Spil kunde fortsættes. Den
hele Ballast vilde altsaa kunne bruges til Udjevning af de
Gastab, der lides ved Diffusion eller Endosmose, og Ballonen vilde
tillige holdes heelt udspændt.
Regjeringen i Paris bevilgede dengang Dupuy de Lôme
40000 Francs til Udførelse af Projectet, men det er ikke
bekjendt, om det blev udført og hvilke Resultater man kom til.
Den Idee at construere en fiskeformet Ballon, forsynet
med Skrue og Ror, er dog ikke en original Idee;
saadanne Apparater ere tidligere nemlig flere Gange blevne
udførte. Den bekjendte Ingenieur H. Giffard gjorde allerede
i 1852 en Prøvefart med et saadant i stor Maalestok
fremstillet Luftskib, som ogsaa i Enkelthederne havde en paafaldende
Lighed med det nys beskrevne.
Ballonen havde en Længde af 44 Metre, et Tvermaal af
12 Metre; med Undtagelse af det øverste Parti og af
Spidserne var den paa alle Sider omgivet med et Net, hvis
Ender fortsatte sig i en Række af Snore, som vare befæstede
til en eneste vandret Trætraverse af 20 Metres Længde. Ved
Enden af denne Stang var der til den sidste af de nævnte
Snore anbragt et Slags fiirkantet Seil, som tjente baade som
Roer og som Kjøl, og som kunde stilles ved to Liner, som
førte ned til Gondolen. Overlader man disse Liner til sig
selv, stiller Roret sig ogsaa af sig selv i Ballonens Axe, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>