Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Hefte - Om Vandets Frysning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sprængte en Kanon paa to Steder ved at lade Vand fryse i
samme, og Vægtykkelsen beløb sig dog her til en heel Tomme.
Der stod imidlertid tilbage at prøve, hvorledes Vandet
forholder sig, naar det hindres i at udvide sig ved en
Temperatur, hvorved Frysningen under almindelige
Omstændigheder vilde indtræde. Af theoretiske Grunde maatte man vente,
at Vandet vilde holde sig flydende, og dette har ogsaa
Boussingault godtgjort ved forskjellige Forsøg, som bleve
udførte i December Maaned 1870. Han benyttede en
Støbestaalscylinder af 46 Centimetres Længde, som blev udboret
24 Centimetre dybt. Det indre Tvermaal var 1,3 Centimeter,
Vægtykkelsen 8 Millimetre. Den massive, ikke
gjennemborede Ende af denne Cylinder var sexsidet, for at den kunde
spændes i en Skruestik; i den modsatte Ende var skaaret en
Skruegang, hvortil der passede en Staalmøttrik, som indvendigt
var forsynet med en tyk Blyskive til Sikkring af et godt Lukke.
Denne Cylinder blev efterat være afkjølet til 4° C. fyldt
med destilleret, ikke udkogt Vand til samme Temperatur, en
lille Staalkugle blev lagt i Løbet og Laaget skruet fast; ved
at vende Kanonen kunde man da tydeligt høre Kuglen bevæge
sig i Cylinderen. Den blev dernæst Kl. 9 om Morgenen den
26. December stillet hen paa et Sted, hvor Lufttemperaturen
var ÷ 13°; om Middagen ved - 12° C. viste Kuglens
Bevægelse, at Vandet endnu var flydende, og det Samme var
Tilfældet om Aftenen ved - 9° C. Den næste Morgen Kl.
8 viste Thermometret - 24° C., og Staalkuglens Bevægelse
godtgjorde, at Vandet endnu ikke var frosset. Den 30. December,
ved - 10° Lufttemperatur, aabnede man Kanonen; Vandet
frøs da øjeblikkeligt. Ved at opvarme Kanonen løsnede man
Iiscylinderen, som viste sig at være gjennemsigtig, med en
Række meget fine Luftblærer i sin Axelinie. - Et andet
Forsøg blev anstillet med samme Resultat. (Dingler. Polyt.
Journal, Bd. 203. S. 50 efter Comptes rendus, Bd. 73, S. 77).
A. T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>